Han er egentlig en idiot

Hvorfor elsker jeg ham, når han egentlig er en idiot?

Hej Suh
Jeg er en pige i midten af tyverne. Jeg har brug for hjælp til at finde ud af mit forhold til min kæreste. Vi har været sammen on-off i de sidste tre år, og jeg tror, jeg elsker ham. Problemet er bare, at han ikke er god for mig! Han er meget egoistisk og stiller ofte nogle urimelige krav til mig om, hvordan jeg skal være/gøre/se ud.

Jeg har prøvet at gøre det forbi med ham flere gange, men det ender altid med, at jeg tager ham tilbage, falder for hans søde ord og løfter om, at alting bliver anderledes nu. Jeg har så svært ved at huske hans dårlige sider, når han er sød og opmærksom, og så snart det bliver hverdag igen, starter det hele forfra.
Hvorfor kan jeg ikke holde mig fra ham? Hvorfor kan jeg ikke være realistisk? Og hvorfor elsker jeg ham, når han egentlig er en idiot??? Jeg forstår ikke mig selv og er ulykkelig over, at jeg ikke kan komme videre. Hjælp!!!
K.

Kære K.
Hvor må det være svært at være dig! At holde så meget af et menneske på den ene side – og så på den anden side vide, at han ikke er god for dig!
Der er flere ting, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på.
For det første: du skal forstå din kærlighed til ham i et lidt bredere perspektiv – for du elsker jo netop den han ind imellem er, du elsker hans søde, opmærksomme og omsorgsfulde side. Disse ting er ikke noget, du bilder dig ind, det er virkeligt nok – og derfor reagerer du på dem, ligesom enhver anden pige ville gøre.
Problemet er bare, at de fylder alt for lidt i summen af den, han er. Husk altså, at du elsker visse træk ved ham, men at du nok egentlig ikke elsker ham. Ved at se så nøgternt på det baner du vej for at forstå, hvorfor det kan blive nødvendigt – og muligt – for dig at give slip på ham.
For det andet: dit forhold til din kæreste lugter af afhængighed. Afhængighed er et begreb vi bruger, når man bliver ved med noget, som man egentlig ikke vil. Man ønsker at holde op, men man kan ikke, fordi trangen til at få ”sit stof” er for stor. Dit ”stof” er her din kæreste.
Tænk derfor over: hvad er det, du får ved at være sammen med din kæreste, som du tilsyneladende har konkluderet, at du ikke kan leve uden? Lad være med med det samme at springe hen til det åbenlyse, nemlig alt det dårlige, som du får – gør dig umage ved at finde fordelene!
Måske er det en stærk følelse af at være ønsket (selvom det er på visse betingelser)? Måske er det en følelse af tryghed (jeg ved dog trods alt, hvad jeg har – ikke hvad jeg (måske ikke) får)? GØR OP MED DISSE FORDELE! Se dem i det rette perspektiv – at din verden ikke behøver at starte og slutte med ham! Der er meget meget mere til dig, derude! Og vær så opmærksom på, at når der brydes med afhængighed, så vil der opstå abstinenser. Vær forberedt på dem, og sørg for at have passende støtte i den periode (gode venner, familie, der kan minde dig om, hvorfor du gør, som du gør). Husk, at abstinenser altid klinger af med tiden, hvilket man ofte glemmer, når man har trangen til noget… men det går altså over!
For det tredje: usunde forhold holdes ofte ved lige af tanken om: ”hvis bare jeg… så ændrer han sig nok”. Glem det! I din situation virker det 100% urealistisk, at du ved at ændre din adfærd/udseende kan fremelske den rare, søde fyr! Han lyder som en kontrollerende og manipulerende fyr, som du gør klogest i at komme langt væk fra.
Jeg håber, disse kommentarer har givet dig lidt stof til eftertanke.
Hilsen Suh

Jeg falder tilbage i gamle problemer

Kære Suh
Har bare et enkelt spørgsmål, fordi jeg de sidste 6 år har været i sjælesørgersamtaler.
Men er blevet lidt nervøs for, at min hjælper skal blive træt, når jeg gang på gang falder lidt tilbage i fortiden og problemerne.
Mit spørgsmål er:
Kan tingene sidde så fast og så dybt, at selv om man ved, man har lagt det i Guds hånd, så overvælder de en alligevel ?
Kan smerterne have så stor indflydelse på ens liv!
Anonym

Kære Anonym
Ja, det kan de! Selvom vi lægger ting over til Gud, arbejder med dem terapeutisk og får udviklet og optrænet nye og hensigtsmæssige måder at håndtere vores udfordringer i livet på – så vil der altid være den mulighed, at nye situationer gen-aktiverer gamle sår. Et sår kan nemlig sagtens hele, men efterlade et synligt ar, alt efter hvor dybt såret var.
Omfanget af skaden har i et psykologisk perspektiv, ligesom i den somatiske verden, betydning for, om man kan fortsætte uden mén – eller om man for altid vil have eftervirkninger i en eller anden udstrækning. Med fysiske skader kan man nogle gange genoptræne eller kompensere, og sådan er det også med psykologiske skader: man kan via gradvis eksponering igen genvinde tilliden til omverdenen, man kan via refleksion og samtale få bearbejdet det hændte, og man kan opøve nye mere hensigtsmæssige måder at håndtere tingene på.
Nogle gange oplever man, at en problemstilling helt forsvinder med tiden – andre gange må man indse, at man for altid vil have en særlig sårbarhed i visse situationer. Dette sidste særligt, hvis grundlæggelsen af det uhensigtsmæssige mønster eller såret er sket tidligt i barndommen, så det på en måde er blevet integreret i ens personlighed. Det betyder ikke, at man ikke kan have et godt liv alligevel, men blot, at der i disse situationer skal tages særlige forholdsregler. Det betyder også, at man ikke skal bebrejde sig selv for ”ikke at være kommet længere”, men at man i stedet bør have medfølelse med sig selv!
Når det så er sagt, så kan der selvfølgelig også være tale om, at din problemstilling måske ikke kun trænger til sjælesorg, men også psykologisk hjælp og behandling?
Sjælesorg er uvurderligt og meget vigtigt, men vi består jo ikke kun af ånd, men tillige af krop og psyke, så måske ville det gavne dig at få sat lidt fokus på psyken? At få arbejdet helt konkret med de ting, der piner dig? Hvis du ønsker en kristen psykolog, kan du søge på nettet eller gå ind på http://www.kristne-psykologer.dk/, hvor du kan finde en liste over medlemmer af selskabet, som tilbyder terapi.
Og ellers så vil jeg helt sikkert opmuntre dig til fortsat at benytte dig af din sjælesørger og hvile i, at når vedkommende stiller sig til rådighed for dig, så er det for at støtte, trøste og opmuntre uanset, hvor i din proces du er – ikke for at dømme om, hvorvidt du har rykket dig nok.
Hilsen Suh

Einsteins visdom

Albert Einstein skulle efter sigende som en ganske ung dreng have sat sin lærer på plads, da denne konkluderede: ”Hvis Gud eksisterer, må han være ond. For alting er skabt af Gud. Og da det onde eksisterer, må Gud også have skabt det onde. Altså er Gud ond.”
Hertil svarer den lille Albert: ”Nej. Gud er ikke ond. Ligesom kulde ifølge fysikkens love defineres som fravær af varme, og mørke defineres som fravær af lys, så er det onde blot det, der sker, når mennesket ikke har Guds kærlighed i sit hjerte”.
Lad os tage Albert Einsteins visdom med os ud i verden og sørge for at sprede så meget af Guds kærlighed til så mange som muligt.
Hilsen Suh