Israelsk kommentar: “Putins mestertræk udmanøvrerede USA”

Nyt fra Israel-forsideEn af Ruslands gamle ambitioner – at få indflydelse i Mellemøsten – er nu ved at blive realiseret ved præsident Vladimir Putins udmanøvrering af USA’s præsident Barack Obama i sagen om de kemiske våben i Syrien.

Det er den israelske klummeskriver, Jonathan Speyer, der skriver dette i “Jerusalem Post” i en analyse af situationen..

– Putin har manøvreret sig ind i en “vind-vind’-stilling, skriver han – han vinder, hvis Syrien opgiver dets kemiske våben, og hvis dette ikke sker, vil ingen give ham skylden.

Speyer oplyser, at skibe med våben er på vej fra den ukrainske havn Oktabyrsk, og at de også medbringer livsvigtige reservedele til præsident Bashar Assads fly og tanks.

– Hvis syrerene vælger at skille sig af med en større del af deres kemiske våben, vil Putin kunne bade sig sig i en aura af statsmandskunst, fordi det var ham, som  foreslog denne vej, skriver Speyer og fortsætter:

– Men hvis syrerne skulle være vrangvillige og lægge hindringer i vejen, vil ingen kunne beskylde Putin for dette – det modsatte. Han har altid benægtet, at Syrien brugte kemiske våben. Hvorfor skulle nogen tro, at han vil bryde sig om, at det syriske styre overgiver sådanne  våben? Det vil blive opfattet som en yderligere bedrift for ham, mens amerikanerne krymper sig og prøver at retfærdiggøre, hvorfor de ikke vendte tilbage til tanken om en militæraktion – selv om man har ladet hånt om “det internationale samfund”s vilje.

 

Den amerikanske præsident er nu i hænderne på russerne, slutter Speyer. Putin kan få  forslaget om de kemiske våben til at virke – eller ej. Assad er ikke i nogen stilling til at afvise ham. Og Putin – ikke Obama – vil vinde, hvadenten det går på den ene eller den anden måde.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Kemiske våben på 50 steder

Syriens kampstyrke “Enhed 450” menes at have spredt de kemiske våben og ammunition til 50 forskellige steder for sat gøre det vanskeligere for amerikanske fly at tilintetgøre dem, skriver den amerikanske avis “Wall Street Journal” idag. Vi anslår, at der er 1000 tons af  kemiske og biologiske agenter – men måske er der mere, siger en amerikansk embedsmand til bladet.

Ifølge “Wall Street Journal” bruger USA satelliter til at spore bevægelserne af de kemiske våben.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men der bruges også andre efterretningsmetoder, som spioner.

 

Putin og New York Times

Putin har med sin artikel i “New York Times” i går orienteret amerikanerne om  Ruslands syn på krisen.

– Vi beskytter ikke den syriske regering, men international lov, skriver han. Lov er lov, og vi må følge den,  uanset om vi bryder os om det. Der er al mulig grund tl at tro, at de kemiske våben ikke blev brugt af den syriske hær, men af oppositionsstyrker, for at provokere udenlandsk intervention.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Hans artikel fortsætter:

– Vi må standse at tale om magt og vende tilbage til  en diplomatisk og politisk ordning. Hvis vi kan undgå magt mod Syrien, vil dette forbedre atmosfæren for internationale anliggender og styrke gensidig tillid. Det er uhyre farligt at opmuntre folk til at se sig selv som ganske særlige, uanset motiveringen. Det gælder store og små lande, rige og fattige. Deres politik er forskellige. Vi er alle forskellige. Men når vi anmoder om Herens velsignelse, må vi ikke glemme, at Gud skabte os ens.

 

Der foreligger endnu intet om, hvordan amerikanere har reageret på Putins skriftlige henvendelse til dem. Men bladets redaktør, Margaret Sullivan, siger, at Putin ikke vil få en check som “freelance journalist”.