EU: ”Abort er ikke en menneskeret”

Abortmodstander Nora Sullivan fortæller om debatten i Europa-Parlamentet.
Abortmodstander Nora Sullivan fortæller om debatten i Europa-Parlamentet.

EU-Parlamentet afviste den 22. oktober en betænkning, som anbefaler at gøre abort til både en menneskeret og en del af det offentlige sundhedssystem i medlemslandene.

Hvis Europa-Parlamentet havde vedtaget betænkningen, ville det have haft store konsekvenser for bl.a. katolske lande som Irland, Polen og Malta.

Uden øvre grænse

Abortmodstander Nora Sullivan, som er forskningsassistent ved Charlotte Lozier Instituttet i Washington DC, fortæller om debatten i EU-Parlamentet:
– Ialt 20 af EUs 27 medlemslande tillader fri abort – ofte med en øvre tidsgrænse. I tre af de syv øvrige lande er det forholdsvis let at få adgang til abort, mens tre andre er mere restriktive.
Men det, som Europa-parlamentet nu overvejer, er fri abort uden tidsbegrænsning, så kvinder teoretisk set kan få en abort lige indtil terminsdagen – og det skulle være en menneskeret.

Samvittighedsfrihed

– Det er ekstra foruroligende, at lægerne ifølge forslaget ikke længere vil være beskyttet af de samme rettigheder som hidtil, når det gælder deres samvittighedsfrihed i forhold til deltagelse i abortindgreb, forklarer Nora Sullivan.
– Gennemførelse af forslaget vil være brud på menneskerettighederne for tre parter: det ufødte barn, moderen og lægen. EU burde ikke bede læger undertrykke deres samvittighed, men prøve at finde deres egen, hævder Sullivan.
Med et snævert flertal på 351 mod 319 blev betænkningen sendt tilbage til genbehandling i udvalget.
Aborttilhængere er fortørnede over forløbet og betegner det som resultatet af intenst katolsk lobby-arbejde.