– Jeg ved at Gud greb ind

Joachim P. H. Larsens sjældne tarmsygdom var tæt på at give den 19-årige fyr stomi, men så skete der noget overraskende.

– Jeg kunne ikke være sammen med andre mennesker i længere tid ad gangen, på grund af blodtab og manglende energi – og jeg havde næsten konstante smerter i maven.

Sådan fortæller Joachim P. H. Larsen fra Thisted, som for omtrent halvandet år siden fik konstateret sygdommen Colitis Ulcerosa. Det er en betændelsestilstand i tyktarm og tyndtarm, som formodentlig skyldes, at immunforsvaret i tarmen angriber sig selv og dermed danner sår i tarmens slimhinde. Joachims Colitis Ulcerosa blev opdaget, da hans læge syntes, at 14 dage var lidt for lang tid at lide af madforgiftning.

Medicinen hjalp ikke

Det var bestemt ikke en sygdom, som passede for 19-årige Joachim at blive ramt af.
– Det var meget svært for mig, at jeg stort set ikke kunne dyrke sport, for det betyder rigtig meget for mig at bruge min krop, forklarer Joachim, som gik i 2.g på gymnasiet, mens han havde sygdommen. Han kommer sammen med sin familie i Pinsekirken i Thisted.
Af og til måtte han blive hjemme fra skolen for at klare dagene, andre gange kæmpede han sig igennem, og nogle dage måtte han tage hjem undervejs.
I april – op til klassens studie-tur – fik Joachim det dårligere og dårligere. Medicinen han fik, hjalp ikke på sygdommen, og han følte sig svagere og svagere.
– Jeg kunne mærke, min krop kæmpede. Det føltes hele tiden ligesom, når man lige har været ud at cykle, og alt er oppe at køre i kroppen, forklarer Joachim.

– Joachim, det går ikke

– Da det var blevet værre i 14 dage, sagde min mor ”Joachim, det går ikke”, og så blev jeg indlagt i Aalborg, husker Joachim. Det var en torsdag. De begyndte at tage blodprøver på ham.
– En af lægerne kom ind til mig og fortalte, at jeg havde et af de højeste infektionstal, som han nogensinde havde set, fortæller Joachim, som allerede var i gang med penicillinkuren.
Men weekenden over forblev infektionstallene høje.
– Søndag kom den ledende overlæge ind til mig og sagde: ”Der er ikke mere at gøre, jeg forsøger at skaffe en kirurg til tirsdag, så hvis det ikke vender mandag, skal du opereres”, husker Joachim.
For en Colitis Ulcerosa patient er den eneste mulighed for helbredelse en operation. Det betyder, at patienten får fjernet sin tyktarm og i stedet får lavet stomi, så afføringen komme ud gennem siden i en pose. Efter et halvt års tid kan tyndtarmen muligvis vænnes til at overtage tyktarmens funktioner.

– Jeg er træt af at kæmpe

– Søndag aften ligger jeg i min seng og er træt af det hele. Det går op for mig, hvor forfærdeligt det ville være for mig at få stomi, som det sportsmenneske, jeg er. Samtidig bliver jeg klar over, at jeg ikke kan gøre noget som helst for at hindre det. Det slog mig fuldstændig ud, husker Joachim.
Midt i sin desperation sender Joachim en desperat bøn op til Gud.
– Gud, det er mig, der har kæmpet indtil nu. Jeg er træt af at kæmpe. Nu lægger jeg min situation over i dine hænder, så må du have styr på det. Amen.
– Jeg var klar til, at Guds vilje måtte ske – uanset om det var det ene eller det andet, så måtte han få æren for det, jeg gjorde. Da jeg havde bedt, lagde jeg mig til at sove.
– Allerede i løbet af natten lagde jeg mærke til, at min krop faldt mere til ro, men jeg havde det stadig rigtig dårligt.
Sygeplejersken tog som sædvanligt en blodprøve på Joachim om morgenen.

Turde ikke tro det

– Jeg vågnede op med fornemmelsen af, at der var sket et eller andet, men jeg turde ikke tro på det bedste, husker Joachim.
I løbet af formiddagen kom overlægen ind. Han forventede, at Joachim ville være klar til operation dagen efter, men tallene fra morgenens blodprøve passede ikke med weekendens resultater.
– Jeg var ret irriteret over at få taget blodprøver hele tiden, men jeg fik taget en ny. Den viste, at alle betændelsestilstande var faldet til næsten normalt. Jeg sad bare og tænkte og forstod ikke helt, hvad han sagde, forklarer Joachim, som heldigvis havde sin mor med. Hun havde forstået så meget, at hun kunne spørge, om Joachim så måtte komme med hjem igen. Svaret var, at de gerne lige ville beholde ham et par timer først.
– Det var vildt at skulle omstille sig fra stomi til ”Nu kan du bare tage hjem”, husker Joachim, som ikke har været indlagt siden.

Løb halvmaraton

– Jeg får stadigvæk taget blodprøver hver måned, og da Colitis Ulcerosa er en kronisk sygdom, siger min læge ikke, at jeg er rask.
Men jeg ved, at Gud har grebet ind. Så selvom jeg måske stadigvæk har den kroniske sygdom, så kan jeg nu dyrke sport og gøre næsten, hvad jeg vil. Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor meget det betyder for mig.
Og Joachim er ikke den type, som venter med at prøve sin grænser af, til han får brug for det. I august besluttede han sig for at løbe et halvmaraton, bare for at teste sig selv.
– Jeg løb over 17 km uden at mærke noget til sygdommen. Så vred jeg om på foden, men jeg var så stædig, at jeg humpede resten af vejen i mål. Lægerne var målløse over, at jeg kunne klare det, smiler Joachim.
Siden da har han sammen med sine venner vundet sølvmedalje ved det uofficielle danmarksmesterskab i hardball, hvor man kæmper med softguns. Og Joachim dyrker sport næsten hver dag.

Gud skal have æren

– For mig har det her virkelig vist, at der er en Gud, som har øje for mig og ved, hvad jeg har brug for, forklarer han.
Også hans klassekammerater er begyndt at undre sig over ændringen.
– Det var ikke dem alle, der vidste, hvor galt det havde været. Men hvis de spurgte, om jeg var blevet rask, fortalte jeg, at jeg tror, Gud havde grebet ind. Det har jeg kun fået positive tilbagemeldinger på.
Også på den lidt længere bane har Joachims tanker om fremtiden ændret sig.
– Jeg havde tænkt på, at jeg ville i militæret og være officer. Men jeg tror ikke længere, at det er det, Gud vil med mig. Nu tror jeg, at jeg vil læse jura eller til lærer, så jeg kan videregive noget til andre mennesker, forklarer Joachim, som ikke har lagt sig fast på noget endnu.
– Uanset, så handler det om at give Gud ære med min historie og mit liv, slår han fast.