Julemusical vil løfte ’stjernen’ op

Da korproducer og komponist Torben S. Callesen gik i gang med at skabe en ny julegospelmusical førte det ham ind i et reseach af stjernen over Betlehem. Her fortæller han om sin rejse fra idé til musical.

De sidste fire år havde vores kor optrådt for flere end 15.000 mennesker med vores julegospelmusical ’Et barn er født’, vi havde været i TVSyd flere gange, givet interview på P1 og meget mere. Nu skulle der findes nyt materiale, både så koret ikke ’gik død’ i genbrugen af stykket, og for at give publikum en ny indfaldsvinkel til julen.

Sådan gik det til, at jeg en aften kom i tanker om en snak, jeg havde haft med min far, om Betlehems Stjerne. Han fortalte, at man med computersimulation havde skruet planeternes baner tilbage til Jesu tid og havde fundet frem til, at der havde været en konjunktion, sammentrækning, mellem to planeter, hvilket havde skabt en helt usædvanlig klar stjerne i årene omkring Jesu fødsel.
Derudover stod stjernen i et bestemt stjernetegn, og de to planeter havde hver især en bestemt betydning, som, til sammen kunne udlægges som, at en konge var født i Juda.
Det blev for mig starten på en masse research omkring de Vise Mænd fra Østerland og Stjernen over Betlehem. Der er tonsvis, både kritisk, men også sober, objektiv forskning på det område, som er lagt ud på fx YouTube.com.

Mange spørgsmål

Undervejs blev en del kirkelige traditioner og forestillinger skudt håbløst i sænk for mig:
Der har aldrig været tale om tre vise mænd. Der har formentlig været flere. Biblen nævner ingen tal.
Vismændene var ikke spor hellige, endsige konger. De var nærmere troldmænd og astrologer. Ingen kender deres virkelige navne. Så navnene Casper, Balthazar og Melchior må stå for kirkens egen regning.
Men det ødelagde på ingen måde mystikken og det storslåede i, at nogle vismænd fra Østerland for over 2000 år siden var taget på en mange kilometer lang rejse, med gaver, som var en konge værdig, for at tilbede et kongebarn, som ikke engang var deres egen nations konge. Det rejste derimod nogle spørgsmål:
Har vores himmelske Gud virkelig sat universet som et kæmpe urværk for hans plan om at redde menneskeheden?
Hvorfor nøjedes vismændene ikke bare med at konstatere, at en usædvanlig konge var født, i stedet for at drage af sted?
Var vismændene nogensinde i tvivl om, at det var det rigtige, de gjorde? Stjernen var ikke hele tiden synlig.
Hvis Gud på denne måde har nedlagt sin plan for menneskeheden i planeternes baner, giver det så mening at lade stjernerne styre ens liv i fx astrologi? Det er jo Gud, der står bag?
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. … herligt er dit Navn paa den vide Jord, du, som bredte din Højhed ud over Himlen! Salme 19, 1
Nu var der, for mig, ikke længere nogen tvivl om materialets brugbarhed. Det er en fantastisk historie!

En idylliseret historie

Da jeg komponerede ’Et barn er født’, musicalen, var det utrolig nemt at skabe et handlingsforløb. Skriftstederne, som beskrev de forskellige dele af juleevangeliet, var der jo i forvejen, og når så Nis Bank-Mikkelsen lægger stemme til historien, kommer det hele bare til live, inden der overhovedet er blevet sunget endnu.
Sådan kunne man ikke gå frem med denne historie. I Bibelens fortælling står de Vise Mænd pludselig i Herodes’ palads og spørger om vej til den nye kongesøn.
Senere møder vi dem i stalden, hvor de giver deres gaver til Jesusbarnet, og sidste gang vi støder på dem, bliver de overtalt af en engel til at drage en anden vej hjem end den, de har aftalt med Herodes.
Derfor blev en del af historien i Stjernen over Betlehem også et spørgsmål om fortolkning. Fx lagde jeg en sang ind, hvor nogle vismænd simpelthen går i oprør mod ’de troende’ vismænd. Sangen hedder meget sigende: Ik’ min gud!
I Åbenbaringen, hvor englen kommer for at overbevise vismændene om at tage en anden vej hjem, går de i heftig diskussion med englen, før de til sidst overgiver sig.
På vej mod i første omgang Jerusalem synger vismændene midt i stormvejret om natten: Gid man dog var hjemme osv.
Jeg tænker, at historien ofte bliver idylliseret, når man kommer på afstand af den. I denne historie skulle vismændene tegnes som almindelige, men dog usædvanligt modige, mennesker, med blik for det vigtige og ikke mindst kloge, vise mænd.

Gavernes betydning

Der gemte sig nogle rigtig spændende elementer i vismændenes valg af gaver. Guld til en konge var ret indlysende, og dén sang gav rimelig meget sig selv, da jeg skulle skrive den. Røgelse var lidt sværere. Det var nyt for mig, at røgelsesrøgen kan tolkes som de troendes bønner, som stiger op til Gud.
I forhold til historien var det lidt svært at placere, men jeg valgte at tolke vismændenes gave som, at de ønskede kongebarnet skulle opretholde et ’varmt’ bønnefællesskab med Gud. Det var i hvert fald også det, Jesus gjorde senere i sit liv.
Myrra var endnu mere overraskende. Det er en slags harpiks udvundet af et bestemt træ fra Østafrika, og kan bruges i salve til konger, røgelsen, men også salvelse af lig!
Wouw, betyder det, at vismændene også har tydet kongebarnets fremtid? At barnet vil dø utidigt, set med menneskers øjne? Var de klar over, at det var et ’gudebarn’, før de tog af sted?
Ingen ved det, men det er ikke udelukket, og selvfølgelig skulle dette perspektiv også med ind i sangen Myrra.

Den afklædte stjerne

Efter historien var færdig, sangene komponeret og replikkerne mellem sangene fastlagt, er det gået op for mig, hvor aktuel historien egentlig er i dag.
Der er millioner af stjerner på nattehimlen, ligesom der er millioner af sang-, fodbold-, atletik- og forretningsstjerner, som kæmper om pladsen i vores bevidsthed og ageren. Det gør de enten for at få anerkendelse, penge eller blot for fornøjelsens skyld. Bandet One Direction siger det meget præcist:
”Uden vore fans var vi ingenting.”
Min datter Sara kom og fortalte ret skuffet om et af sine ’gamle’ sangforbilleder, fordi denne pige var begyndt at gå mere og mere afklædt og være mere og mere erotisk og kontroversiel i sin fremtræden på YouTube etc.. Væk var uskylden fra Disney-tiden, så interessen for hende ikke skulle svinde.
Det går desværre igen, især hos pop-, og rockstjernerne i den sekulariserede pengeindustri, at sangstjernerne ofte slækker mere og mere på deres værdier, efterhånden som interessen er faldende for den pågældende stjerne, og der skal nye metoder i brug for at fastholde folks interesse.
Det går ofte ud over påklædningen, i dette tilfælde: afklædningen.
Den personificerede stjerne i Stjernen over Betlehem sagde også mange gange senere i sit liv: Følg mig! Han blev også klædt helt af til sidst, dog med den forskel, at det var på grund af sin egen korsfæstelse, da soldater tog det meste af tøjet af ham. Hans forbrydelse: Han kunne ikke lade være med at fortælle om Guds kærlighed til menneskeheden.
Uden os var han stadig alt, men han valgte døden for vores skyld.
Det er dét, vi vil sætte fokus på, både med korenes optræden med stykket Stjernen over Betlehem, men også i cd-udgivelsen: Der er én stjerne blandt millioner af andre, som lyser mange gange stærkere end de andre, og som siger: Følg mig! ’For jeg er vejen, sandheden og livet.’
Da må de andre stjerner blegne i forhold til. Hjælp os med at få stjernen løftet højt i denne jul.

På http://gospelfamily.dk/kalender/ kan man se hvor og hvornår musicalen opføres. Den 1. november udkommer sangene fra musicalen. / red.

 Af Torben S. Callesen