Kan jeg lære at tilgive min mand?

Kære Suh
Jeg er et kristent menneske og vil gerne leve efter de kristne værdier. En af dem er at man skal tilgive andre. Men jeg har nogle gange svært ved at efterleve det, fordi jeg simpelthen er blevet såret meget, og såret gør stadig ondt.
Fx da min tidligere mand forlod mig til fordel for en anden kvinde, det er jeg stadig vred på ham over. Er der noget, jeg kan gøre rent psykologisk, som kan hjælpe mig med at tilgive alligevel?
Venlig hilsen
Den sårede

Kære Sårede
At tilgive andre er ikke altid så enkelt.
For det første kan det være svært overhovedet at komme dertil, hvor man er parat til at tilgive. Det forudsætter bl.a., at man er parat til at give slip på vreden mod den anden. Det kan være svært, fordi vreden ofte har den funktion, at den på en eller anden måde dulmer smerten, som såret giver.
Tit er vrede og smerte to sider af den samme mønt, nogle vælger (ubevidst) at være i vreden, fordi smerten er for ubærlig, mens andre vælger smerten og tårerne, fordi vreden er for voldsom for dem, måske for farlig.
Så længe man har brug for enten vreden eller smerten, er det ikke muligt at tilgive. Tilgivelsen kræver nemlig, at man giver slip på sin vrede og/eller sin smerte, i hvert fald på sin ret til at ”dyrke” den.
Når man så er kommet til det punkt, hvor man faktisk er parat til at tilgive – give slip på den berettigede vrede, man har overfor en anden – så er det forskelligt, hvordan man oplever det i praksis.
Nogle oplever den velsignelse, det er at kunne slippe alle de negative følelser på én gang og finder ofte stor fred bagefter.
For andre bliver det til en proces, der tager tid, noget der må ske af flere omgange. Om det lader sig gøre på den ene eller den anden måde, afgøres af, hvor dybt såret er og også ofte af, hvordan modparten opfører sig.
Hvis den, der har såret én, nemlig virkelig af hjertet angrer og kommer til dig og beder dig om tilgivelse, måske endda ønsker at kompensere for såret, så vil det ofte være forholdsvis nemt at tilgive – også af et ærligt hjerte.
Det er som om, at den vrede, man før havde mod modparten – vreden, som med sin vrede energi søgte at destruere – har fundet sin forløsning i, at noget er blevet destrueret i den anden og dermed medført en anger.
Det er dette, der udtrykkes så godt, når David i Salmernes bog skriver ”mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud” (Salme 51, 19). Når et menneske oprigtigt angrer, så er der noget, der ”knuses” indeni.
Hvis modparten ikke er kommet dertil endnu – måske aldrig kommer det, fx hvis det er afdøde – så kan man skulle gøre en ekstra indsats selv for at få forløst den vrede og smerte, som deres handlinger har afstedkommet i en.
Først og fremmest kan man bede Gud om at tage vreden og smerten væk – lægge den hen til ham.
Man kan dernæst begynde at sætte ord på sin vrede og frustration ved fx at skrive det til pågældende i brevform. Det er ikke meningen, at man nødvendigvis skal sende brevet, det er mere som en slags hjælp til, at man får sin vrede rettet udad, væk fra sig selv og dermed forløst den på en hensigtsmæssig måde.
Man kan dog vælge at sende brevet til rette vedkommende, og dermed opleve at have fået sat et endeligt punktum for den pågældende episode.
Eller måske har man fået lyst/mod til at konfrontere vedkommende ”live”.
Efterfølgende er der mange, der oplever at få en form for fred, og dernæst kommer tilgivelsen helt af sig selv.
Hilsen Suh