26.000 kristne mødtes i Egypten

Trods forfølgelserne er der tusindvis af kristne i Egypten. Her er 2.500 samlet til bøn. Foto: Åbne Døre.
Trods forfølgelserne er der tusindvis af kristne i Egypten. Her er 2.500 samlet til bøn. Foto: Åbne Døre.

En kristen tre-dages konference samlede 26.000 deltagere godt 100 km nord for Kairo trods frygt for islamister. Mange kommer til tro, for der er nu vækkelse i Egypten.
– Arrangørerne ved ikke, hvor mange muslimer, der rent faktisk har købt billetter. Bed for dem, at de må blive forvandlet ved at kende Jesus som deres frelser gennem den kærlighed, de møder fra lederne og fra de livsforvandlende budskaber, skrev en talsmand fra Åbne Døre på hjemmesiden før konferencen.
Konferencen bød på både morgen- og aftengudstjenester, et stort show med motorcykelopvisning, kunstudstilling og drama – altsammen med det mål at formidle evangeliet.
– Trods forfølgelserne vokser antallet af kristne i Egypten, for evangeliet bliver forkyndt, og der er stor vækkelse, fortæller Jerry Dykstra fra Åbne Døre.
Ifølge Egyptens forfatning må kristne gerne udøve deres tro. Alligevel er mange blevet forfulgt af islamister siden Hosni Mubarak blev fjernet i 2011.
Bodil