Folkekirken i Aalborg Stift lancerer julekalender

Folkekirkens julekalender
Folkekirkens julekalender

Legetøjsbutikkerne og supermarkederne skal ikke have lov at sætte sig på julen. Derfor lancerer folkekirken i Aalborg Stift i år en julekalender på facebook med kristent indhold.
Folkekirken udlover bibler, biografbilletter og øl i december måned, hvis du kan din bibelhistorie. Det sker med en online julekalender på facebook.
– Legetøjsbutikkerne og supermarkederne skal ikke have lov til at løbe med vores kristne jul, fortæller sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen om baggrunden for initiativet.
– Hvis du går i butikkerne i december måned, skal du lede længe efter kristen julepynt. De kommercielle kræfter er ved at udvande en af kristendommens største højtider. Det må stoppes. Vi må fylde kristendommen ind i julen igen, forklarer sognepræsten.
Dog har folkekirken valgt at gøre brug af materielle goder, for at fange folk. Derfor en konkurrence med præmier hver dag.
– Vi håber, at de børnebibler, man kan vinde, vil blive brugt som højtlæsning om aftenen. Og hvis du læser på øllerne, får du en fortælling om reformationen,” siger Christian Roar Pedersen
Følg julekalenderen på linket http://bit.ly/1hfeYfF.
Niels Christian