Juleavis som gave til din by?

Forsiden er malet af Marianne Mortensen
Forsiden er malet af Marianne Mortensen

Nu er det advent – og snart er det jul. Tænk, hvis dine naboer og din by denne jul opdagede julens store udfordring: »Fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!« som englene sang (hverdagsdansk oversættelse).

Hvad julen virkelig betyder, dét har vi lavet en juleavis om, som udkommer den 12. december.
Den avis bliver redigeret, så den let kan læses af almindelige danskere. Ligesom vi gjorde med juleavisen sidste år. Den blev gratis uddelt til tusindvis.
I dag hører og ser den almindelige dansker ikke meget om ægte kristendom. Der er mange fordomme og megen forhærdelse overfor kristendommen. Ofte på grund af det vrangbillede, som mange har oplevet. Derfor går mange danskere ikke længere i kirke – undtagen i julen.
I julen har vi fortsat et fælles mødested.
Brug derfor julen til at formidle juleevangeliet.

Vi ser mange tegn på, at vores medmennesker trænger desperat til alt det, som troen kan give os. Tryghed. Håb. Frelse. Tilgivelse. Genopretning. Fællesskab…
Vi véd bare ikke altid, hvordan vi skal give det videre.
Men her kommer Udfordringens juleavis ind.
Vi laver et julenummer, som er specielt henvendt til almindelige danskere. Det handler om julens egentlige indhold og mening. Om levende kristendom – i dag. Med artikler om mennesker, som har opdaget, at det kristne budskab er troværdigt. At Gud er virkelig og interesseret i os. At Jesus ikke bare er en historisk person.
Denne avis kan du give videre til dine venner, bekendte, naboer, arbejdskammerater osv. Og så kan du bede om, at avisen må blive til glæde og velsignelse for dem, der får den. Det er op til dig, om du vil give den anonymt i postkassen eller personligt. (Der bliver et lille felt, hvor man evt. kan skrive eller stemple, hvem afsenderen er.)

Du skal kun betale for portoen + 5 kr. pr. avis.
Overvej, om du vil give 2, 5, 10 eller 100 aviser væk.
Hvis en menighed fx vil uddele over 1000 eksplarer, giver vi gerne et afslag i prisen. Men bestil dit antal nu pr. mail@udfordringen.dk, telefon 74 56 22 02 eller brev.
Avisen udkommer den 12. december, og vi skal vide, hvor mange vi skal trykke senest den 5. december.
Lad os sammen glæde nogle mennesker med julens gode nyheder…!