Libanesisk snigskytte dræber israelsk soldat

Den relative ro ved den israelsk-libanesiske grænse blev iaftes forstyrret, da en israelsk soldat blev dræbt af en snigskytte fra den libanesiske hær, da han kørte alene i en bil på vej til Rosh Hanikra  forposten.

 

Snigskyttten, der menes at have handlet på egen hånd, kunne først   ikke kontaktes, men meldte sig senere tilbage til sin militærafdeling.

 

Soldaten var den 31-årige oversergent Shlomi Cohen, der blev beskudt  6-10 gange over en afstand af omkring 200 meter. Han vil blive begravet i Haifa i eftermiddag.

 

Efter episoden åbnede israelsk militær ild  mod “mistækelige skikkelser” på Libanon-siden af grænsen. Omkring midnat blev artilleri taget i anvendelse mod en forpost fra den libanesiske arme.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Israel trak et stort antal soldater til stedet, og situationen var ved at blive ophedet. Militæret ville sikre sig, at infiltratorer ikke var trængt ind i nærliggende bebyggelser.

 

Der blev fundet skudhuller i den israelske soldats køretøj. Han var  i ambulance blevet  befordret til hospitalet i Nahariya, hvis direktør, dr. Masaad Barhoum, oplyser, at et lægehold prøvede at holde ham i live, men at dette ikke lykkedes. Han var blevet ramt i overkroppen, halsen og brystet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

En højtstående israelsk officer betegner episoden som seriøs.

 

Forsvarsminister Moshe Ya’alon beteger den som ‘meget seriøs’ og sagde, at Israel holder den libanesiske regering og hær ansvarlig for, hvad der sker på den anden side af grænsen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Forbindelsesofficerer fra Israels hær, Libanons væbnede styrker og repræsentanter for FN-styrken UNIFIL vil idag mødes for at prøve at forstå, hvad der egentlig skete.

 

Ifølge Hizbollahs Al-Manar TV-selskab var israelske tropper i færd med at prøve at krydse ind på på libanesisk område.