Fri os fra Den Onde

Studsede du over overskriften? Burde det hedde ’det onde’, som det plejer i Fadervor? Problemet illustrerer det dilemma, som den anglikanske kirke befinder sig i – og som vi alle i den vestlige verden er en del af.

Vi læser i Mattæusevangeliet kap. 6, hvordan Jesus lærte sine disciple at bede Fadervor. I en fodnote får vi den oplysning, at ’det onde’ også kan oversættes ’Den Onde’. Og den oversættelse er der faktisk nogle enkeltpersoner og kirkeretninger, der foretrækker.
Når det gælder trosbekendelsen, har vi i Danmark heldigvis stadig tradition for at ’forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen’. Vi starter med at sige nej til Den Onde, før vi bekender vor tro på Den Gode. Der er himmelvid forskel mellem ’vi forsager’ og ’vi tror’. Den, som vi forsager, forventer vi alt ondt fra. Den, vi tror på, forventer vi alt godt fra.
Bibelen beskriver Djævelen som en person, der bevidst stræber efter at gøre ondt mod mennesker og kæmpe mod Gud. Djævelen er også løgnens far og en mester i at forklæde sig. Han kan øve sin onde indflydelse på både vore tanker, følelser, vilje og handlinger, uden at vi genkender ham som Den Onde.
Opfattelsen af Djævelen som en personlig ond magt er dog ikke længere særlig udbredt i den vestlige verden. I den engelske kirke har nogle præster derfor valgt at tage konsekvensen af folketroen ved at lave et nyt dåbsritual, hvor folk udtrykker forsagelse af ’det onde’ frem for at angre synden og afvise Djævelen.
Resultatet bliver, som en pakistansk-født tidligere biskop så rigtigt påpeger, at enhver ateist ville kunne sige den trosbekendelse, som kræves i forbindelse med en dåb. For hvem vil ikke gerne bekræfte, at man er imod det, som føles ondt?
Men kirken burde aldrig udvande budskabet for at få det til at passe med tidens tankegang. I stedet gælder det om at forkynde og undervise ud fra Bibelen.
Både kirken, den enkelte og samfundet som helhed er bedst tjent med, at vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. At vi bekender vor egen svaghed og skyld. Og at vi erkender vores behov for Guds nåde. De ting hører sammen.