Hvorfor helbreder Gud ikke?

Kære Orla Lindskov
Jeg vil lige sende dig en strøtanke:
Jeg har været til forbøn med lidt skavanker, hvor der ingen ændring har været. Jeg beder også selv for det. Jeg kan godt leve med det, som det er. Men jeg er selv med i en forbønsgruppe i vores menighed, hvor vi er en snes medlemmer, som beder for de andre medlemmer. Men det sker ikke direkte ansigt til ansigt.
Jeg har gået og tænkt over, om det kunne tænkes, at jeg måske ikke får bønnesvar, netop fordi det faktisk gør det lettere at sætte mig ind i de ting, jeg skal bede for hos andre.
Det er ikke min holdning, at sygdom og små-skavanker som mine kommer fra Gud, men nogle gange helbreder han altså ikke. Hvad er dine tanker omkring dette?
Mange venlige hilsener og tak.
B.N.

Svar:

Helbredelse sker når vi mindst venter det

Kære B.N.
Der kan næsten skrives en mindre bog om emnet: – Hvorfor udebliver helbredelsen nogle gange efter forbøn?
Den bog kan jeg dog ikke skrive her; men jeg kan tage nogle forhold frem, som tager udgangspunkt i dit brev.
Jeg har samme holdning som dig med hensyn til, at sygdom og små-skavanker ikke kommer fra Gud.
Der, hvor jeg ikke er enig med dig, er, hvor du skriver: – skulle det kunne tænkes, at jeg måske ikke får bønnesvar om min egen helbredelse, netop fordi min sygdom og mine små-skavanker skulle gøre det lettere for mig at sætte mig ind i de ting, jeg skal bede for hos andre. Du mener altså hermed, at Gud skulle ønske at fastholde dig i sygdom.
Her må jeg gentage, at den forklaring kan jeg ikke gå med på. At der nogle gange ikke sker helbredelse, er bestemt ikke, fordi Gud ikke vil.
Læs blot kap. 8, versene 1-4 i Matthæus-evangeliet. Her kommer en spedalsk mand til Jesus. Den spedalske mand er i tvivl om, at Jesus vil helbrede ham. Da siger Jesus to helt afgørende ord: – ”Jeg vil…”
Manden sagde til Jesus: ”Jeg ved, du kan, men jeg ved ikke, om du vil.”
Jeg føler, at du har lidt af den samme tvivl.
Jeg tror ikke et sekund på, at Gud vil fastholde dig i sygdom og dine små-skavanker, fordi det skulle gøre det lettere for dig at sætte dig ind i de ting, du skal bede for hos andre.
Tænk blot hvis en jordisk far havde et sygt barn, og samme far havde medicinen, som kunne gøre hans barn rask. Men han ville ikke give barnet medicinen, fordi barnet skulle fastholdes i sygdom, til det havde lært et eller andet. Den far ville vi betragte som aldeles kold og ukærlig. Ja, man ville sågar kalde det, han gjorde, for vanrøgt af et barn. Det er faktisk strafbart efter dansk lov.
Bibelen fortæller os, at Gud, Jesu Kristi far, er en kærlig far. Han vil aldrig kunne finde på at bruge sygdom som et pædagogisk værktøj overfor os mennesker eller overfor dig for at få dig til at makke ret eller til at være mere medfølende.
Noget andet er, at mens vi er syge, ønsker Jesus at hjælpe os nærmere til Gud. Men som du selv siger, er det ikke Gud, der gør os syge. Det er heller ikke Gud, der forlænger sygdom.
Du skriver, at du godt kan leve med din sygdoms-situation, som den er. Her tror jeg, at vi er ved noget, som gør, at vi i nogle tilfælde fastholder os selv i sygdom uden at tænke over det.
Efter nogle forsøg på at få helbredelse gennem bøn og forbøn opgiver vi og slår os til tåls med at være syge. Men her vil jeg sige : – Giv aldrig op, for ofte sker helbredelse, når vi mindst venter det. Og lad os, der er forbedere for de syge, være trofaste og udholdende i forbønnen for dem, hvis sygdom trækker i langdrag.
På grund af lægernes dygtighed, medicinal-industriens dygtighed og alle samfundets hjælpeforanstaltninger, herunder førtidspension, er der mange, som slår sig til tåls og affinder sig med sygdom og svaghed. Sådan er det bare. Hvem vil prøve at gå på vandet, hvis der er bygget en bro lige ved siden af. Dette forhold vil jeg hverken være for eller imod. Det er den enkeltes ansvar og valg, hvad man vil.
Et sted i Bibelen læser vi, at Jesus helbreder en månesyg dreng.
Jesus havde lige været på bjerget til himmelsk fest (læs Matthæus kap. 17, vers 14-18). Da han kommer ned i dalen, møder han noget meget tungt: Et lidende barn, en månesyg dreng. Syg fra barndommen af.
Hvor er der dog meget, vi mennesker ikke forstår. Hvorfor skal børn lide og være syge? Men Jesus helbreder drengen. Jesus rejser ham op.
”Hjælp min vantro”, siger faderen. Jesus er den svage tros ven. Også din og min ven, når vores tro bliver svag.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

oplevelser:

 Kære Orla Lindskov

Jeg var til møde med dig i Kristent Centrum i Aalborg søndag d. 10. november. Selv om vi kommer fra Midtjylland, kørte vi til Aalborg.
Jeg havde i nogen tid haft grimme rygsmerter. Smerter som var der næsten 24 timer i døgnet, og smerterne var værst om morgenen. Det var en lang køretur til Aalborg; men min kone sagde, at man jo også selv må gøre en indsats.
Vi tog altså af sted, og jeg gik frem til din forbøn. Næste morgen kunne jeg springe ud af sengen, som da jeg var 16, og siden har jeg været fri for smerter.
Jeg er meget taknemmelig og glad. Hvor er det skønt at opleve, at Jesu mægtige hånd vil røre ved et lille menneske som mig.
Tak for forbøn. Må Gud velsigne din tjeneste.
Kærlig hilsen
Den glade Jyde

Kære Orla Lindskov
Jeg var til dit møde i Karlslunde Strandkirke, og jeg havde min meget dårlige ryg med. Men jeg vil bare sige, at da jeg tog hjem, var min ryg helbredt og smertefri. Det har den været siden. Det vil jeg bare sige tak for.
De bedste ønsker for dig i det nye år fra
K.