Jobmission til salg for en krone
Projektet Jobmission, hvor man kan være missionær på en ny måde, udbydes nu til salg for en krone.
I 2008 etablerede 3 missionsselskaber, Dansk Ethioper Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Kristeligt Forbund for Studerende, projektet Jobmission. Projektet er nu sat til salg, efter at de tre selskaber har gjort sig de første erfaringer og er begyndt at få flere henvendelser.
– Når vi sætter det til salg nu, er det fordi vi håber at få nye og friske kræfter på ledelsesniveau. Vores fokus er, at vi her har en måde at lave en alternativ form for ydremission. Udbudsprisen på Jobmission er en krone, hvor de tre missionsselskaber efter udbudsrunden vil tage stilling til, hvad der skal ske med projektet. Vi har mange aktører og ideer, der kan komme i spil, men de kan først blive aktuelle, når den endelige køber og tovholder er fundet, fortæller Nicolaj Wibe.
Læs mere på hjemmesiden www.jobmission.dk.
Flemming T. Bruun