Ny ung leder af Korrespondanceskolen
Robert Sand afløste med udgangen af 2013 Sven Hagen Jensen som leder af Korrespondanceskolen. Robert Sand bliver brevskolens yngste leder nogen sinde.
Korrespondanceskolen, som er Syvende Dags Adventistkirkens brevskole, har udgivet bibelkurser siden 1947.
Som leder gennem de sidste 9½ år har Sven Hagen Jensen været med til at udvikle mange nye kurser, som nu også kan tages online.
Hans efterfølger, Robert Sand, 32 år, er gift med Eun-Young. De har to små børn. Han har været præst i Adventistkirken i seks år og bliver den tiende i rækken af ledere.
Med sin interesse for internet og de nyeste medier vil Robert Sand bringe nye dimensioner til Korrespondanceskolens arbejde. Han er redaktør for Adventistkirkens medlemsblad, Adventnyt, og har også andre medierelaterede opgaver i kirken.
Bodil