Tre præster dræbt i CAR

Kristne i titusindvis er på flugt i forbindelse med de seneste overgreb. Urolighederne i CAR kostede over 1.000 livet i løbet af bare tre dage i december. Blandt de dræbte er tre præster.
Kristne i titusindvis er på flugt i forbindelse med de seneste overgreb. Urolighederne i CAR kostede over 1.000 livet i løbet af bare tre dage i december. Blandt de dræbte er tre præster.

Over 1.000 menensker blev dræbt i Den Centralafrikanske Republik først i december. Oprørerne går målrettet efter kristne, og FN vil nu sende fredsbevarende styrker til landet.

Situationen i Den Centralafrikanske Republik er nu så alvorlig, at FN frygter folkemord og planlægger at sende tropper til området.

– Der er enighed om at sende en fredsbevarende FN-styrke til den lovløse Centralafrikanske Republik (CAR), sagde en højtstående FN-embedsmand mandag den 25. november.
Siden da er volden eskaleret. Den 5. december blev 400 mennesker dræbt ifølge Røde Kors. Nu har Amnesty International meddelt, at over 1.000 blev dræbt. Blandt dem er tre yngre præster.

Krig mod kristne

– Røde Kors havde ikke talt de mennesker, som blev slagtet og smidt i floden eller dem, der blev begravet med det samme, siger en anonym kilde fra Åbne Døre.
Drabene fortsætter, selv om franske tropper er ankommet og afvæbningen er begyndt. Det er nu blevet en religiøs konflikt.
Først angreb Anti-Balaka- styrkerne, som er overvejende kristne, de tidligere Séléka-tropper og andre muslimer. Det har ført til frygtelige hævnangreb mod de kristne. Tidligere Séléka-tropper og muslimske mænd, kvinder og børn går fra hus til hus og dræber kristne i alle aldre med deres skydevåben og macheter.
Banguis gader flød med lig, og Røde Kors begravede i hundredvis i massegrave, fortalte Åbne Døres kilde til Religion Today.

Afrikansk fredsmission

Indtil en FN-styrke bestående af 6.000 soldater og 1.700 politibetjente kan indsættes, opfordrer vicegeneralsekretær Jan Eliasson FN’s Sikkerhedsråd til at samle international støtte til den fredsoperation, som allerede er etableret i CAR og i øjeblikket styres af den Afrikanske Union.
Frankrig har efter aftale med FN allerede sendt 1.600 tropper til CAR for at hindre folkedrabet.

Kristne i modangreb

I marts overtog oppositionsgrupper ledet af Michel Djotodia magten fra præsident Francois Bozizé.
Djotodia overtog ledelsen af en overgangsregering og planlagde et valg i 2015. Senere mistede han kontrollen over Séléka-soldaterne. Flere af dem har siden da plyndret, voldtaget og myrdet – især blandt kristne i landet.
Siden september har befolkningen, hvoraf flertallet er kristne eller åndetroende, dannet forsvarsgrupper, som har angrebet muslimer. Det har resulteret i brutale gengældelsesaktioner fra Séléka og skabt en voksende frygt for folkemord.
– Staten eksisterer ikke længere. Den kan ikke beskytte sit eget folk, sagde Frankrigs FN-ambassadør, Gérard Araud, under et lukket møde i Sikkerhedsrådet.

De tre dræbte præster

Pastorerne Raymond Doui, 46, Elisha Zama, 38, og Jean-Louis Makamba, 48, blev dræbt af Séléka-grupper den 5. december. De tre er således eksempler på den religiøse konflikt, hvor Séléka-muslimer går målrettet efter kristne i Anti-Balaka militserne.
Doui var præst i en baptistkirke, blev dræbt i sit hjem i byen Fonod. Han efterlader sin hustru og 11 børn.
Zama var præst i Brødremenigheden og arbejdede som bibeloversætter. Han blev dræbt af Séléka-styrker, mens han prøvede at bringe sin hustru og fem børn i sikkerhed på et hospital.
Makamba var præst i Elim-kirken i det nordlige Begoua. Han blev dræbt sammen med en af sine sønner på kirkens compound. Hans hustru og ni overlevende børn er nu på flugt fra oprørerne.