Blandede bolsjer

Sidste år kom noget af det bedste fra Collison Records. WLAK’s album, som satte en hel ny standard for hip hop, som Alex Faith er en del af. Dre Murray, også fra WLAK, hans album blev sidste år til Gold Rush kåret som et af de bedste albums i kristent hip hop, så derfor havde jeg meget store forventninger til Alex Faith’s album ATLast.

Albummet har en lang liste af gæsteoptrædener i J.R.Trip Lee, Andy Mineo og mange flere. Som forholdsvis ”ny” på scenen har Alex Faith noget at bevise solo, hvor han ikke har WLAK crewet med sig, hvilket godt kan høres.
Jeg synes, at han bliver båret af resten af WLAK, når de gæsteoptræder på numrene. På nummeret ’Refuge’, som er en blød sang uden omkvæd, bare rap, er det Dre Murray, der indtager sangen. Alex Faith falder i baggrunden. ’Pull Up’ er en banger med Tedashii og Corey Paul i velkendt stil fra 116 sangene, hvor der er gang i. Trip Lee lægger et vers og omkvæd på nummeret ’Light Up’, og hans vers minder mig om den gamle Trip, mega fedt.

De to højdepunkter for mig på dette album er de to numre, hvor sanger Christion Gray, også fra WLAK, er med. ’Hold Me Down’ handler om hans forhold til sin kone, idet han hele tiden er væk fra hende på mission, en god sang for alle gifte mænd, der lever i mission. Sidste nummer på albummet er ’ATLast’, som handler om ham, vi ser hen til, Kristus. En flot udgang på albummet og helt klart mit yndlings-track.
Produktionen på albummet er mega fed og dem fra WLAK gør meget ud af produktionen. Et minus ved albummet er Alex Faith selv. Han falder desværre tit ud i de sange, hvor der er gæster med. Som rapper går jeg op i fede linjer, rimord osv. Men Alex Faith bruger næsten aldrig dobbelt eller trippel rim, kun enkelt rim, hvilket gør, at det bliver lidt kedeligt ren lyrisk.
Men jeg er glad for, at jeg købte dette album, der er nogle sange, som bliver i min ipod længe.
Dan Conrad