Gælder GTs regler kristne?

I et læserbrev i uge 5 skriver Rolf Grenov, at forbuddet mod tatovering i 3 Mos 19,28 stadig gælder for kristne i dag.
Men jeg tror næppe, at Rolf Grenov føler sig bundet af det umiddelbart foregående vers, som forbyder, at man klipper sit hår og skæg kort. Eller er det mon også forargeligt, at Udfordringen jævnligt bringer billeder af mænd med kort hår og helt uden skæg?
Som kristne er vi fritaget fra de fleste af reglerne i Moseloven (tænk bare på de mange spiseregler). Det blev fastslået på apostelmødet i Jerusalem i ApG 15.
Claus Tøndering
Skovvænget 16
2800 Kongens Lyngby