Jeg blev helbredt!

I fire år sled norske Bente Anita Pilskog med sygdommen ME. Hver dag var en prøvelse, og meget af hverdagen gik med at ligge i sengen. Efter forbøn af Svein-Magne Pedersen fra Norge, har hun fået livet tilbage. Snart kommer Svein-Magne til Danmark.

I 2009 oplevede Bente Anita Pitskog fra Ulsteinvik i Norge at blive meget dårlig. Hun havde ondt i lungerne og hostede i to måneder.

Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, og de forskellige prøver hun gennemgik, viste ingenting. Efter en tid var hun så dårlig, at hun ikke kunne kende forskel på op og ned i døgnet. Lægen gav hende kun en delvis sygemelding, men da hosten endelig slap sit tag, var hun fuldstændig udmattet.
– Det tragiske var, at jeg ikke fik overskuddet tilbage. Den tunge følelse af udmattelse forsvandt ikke. Efterhånden blev det tydeligt, at jeg havde fået sygdommen ME, fortæller Bente Anita .
ME er et kronisk udmattelsessyndrom, og der råder stor uenighed blandt læger og eksperter i forhold til årsag og behandling. Omkring 20.000 nordmænd har sygdommen, og mange bliver meget dårlige.
– Min læge mente, at der ikke var noget som hed ME. Han ville ikke give mig en fuldtids sygemelding og mente, at jeg skulle træne for at blive bedre. Jeg prøvede så godt jeg kunne, men det hjælper ikke at træne en dag, når du ligger på langs i dagene efter på grund af udmattelse. I et helt år døjede jeg også med søvnen. Jeg kunne ikke sove en eneste time uden sovetabletter, husker Bente Anita.

Træt og udmattet

Efter nogen tid skiftede Bente Anita læge. Den nye læge viste langt større forståelse for hendes situation.
– ME er en sygdom, som er vanskelig at forklare for én, som ikke har oplevet den selv. Man ser helt frisk ud, men egentlig er man rigtig dårlig. Du går rundt og er udslidt i kroppen hele tiden, selv om du hviler. Når jeg vågnede om morgenen, skulle jeg i udgangspunktet være udhvilet, men det føltes som om, jeg netop havde været på en tre timers fjeldtur. Sygdommen ødelægger dit liv fuldstændig, fortæller hun.
Jobbet som lærer blev heller ikke let, og hver gang hun kom hjem, var hun helt udmattet. Med sygdommen fulgte også en række andre plager. Bente Anita fik maveproblemer, og blev allergisk over for forskellige madvarer. I tillæg fik hun hjernetåge, noget som var meget ubehageligt.
– Det føltes som om, at jeg havde en slags tåge inde i hovedet, og jeg blev tung og ukoncentreret i hovedet, fortæller hun.

Gik ikke i kirke

Bente Anita var gennem flere perioder med sygemeldinger af forskellig grad. Store dele af dagene gik med at hvile i soveværelset. Men fordi hun ønskede at møde mennesker, pressede hun sig selv til at arbejde. Det var også en stor udfordring at færdes i store folkemængder. Selv familieselskaber var en prøvelse. Kroppen reagerede både på lyd, Iys og lugt.
– Jeg gik som sædvanlig i kirke i UIsteinvik, men var nødt til at blive hjemme de sidste år. Der var alt for mange folk og høje lyde, siger Bente Anita.
Til trods for kroppens reaktioner på store folkemængder, valgte hun at rejse til Oslo for at se en fodboldkamp. I November 2012 spillede lokalholdet Hødd nemlig cupfinalen i fodbold mod Tromsø i Oslo. Bente Anita havde fået billetter men vidste, at dette ville blive en stor udfordring. Alligevel rejste hun til Oslo.
– Jeg tog afsted af ren trods mod sygdommen. Dette ville jeg opleve. På Ullevål stadion var der 24.000 tilskuere, og jeg måtte sidde med ørepropper, men kampen var sjov. Resten af efteråret måtte jeg alligevel tilbringe på sofaen for at sove. Det blev selvfølgelig en meget anstrengende tur, husker hun.
Vinteren 2012 oplevede hun, at hun blev noget bedre, men den generelle udmattelse ville ikke forsvinde. Efter nogen måneder kom alle de andre plager tilbage. Tilstanden blev nu bare værre. Der var ingen medicin, som kunne hjælpe, og lægen kunne ikke gøre noget.

Mærkede varme og bobler

Bente Anita har arbejdet som missionær i Thailand, og er derfor godt kendt med troen på Jesus. Hun tilhørte Ulsteinvik kirke, men havde som sagt ikke været der i nogle år. Da Bente Anita fik at vide at Svein-Magne Pedersen skulle komme til byen, bestemte hun sig for at tage afsted. Hun kendte til Pedersen fra sit arbejde, men havde aldrig mødt ham. Bente Anita vidste dog, hvilken udfordring det ville blive at gå til et sådan møde med mange folk og høje lyde.
Lørdag 14. september 2013 tog hun afsted til kulturhuset i byen, hvor menigheden Ulsteinvik Bibelcenter arrangerede mødet med Pedersen.
– Jeg var så uheldig at få en plads bagerst i køen. Mødet blev derfor en stor prøvelse, og forbønnen varede henover natten. Jeg var så træt, at jeg næsten lå på gulvet. Til sidst gik en veninde hen og spurgte, om jeg kunne komme foran i køen. Hvis ikke måtte jeg måske gå hjem, fortæller hun.
Pedersen bad hende komme frem, og da han bad, registrerede hun en varme fra hans hænder. Efterhånden begyndte det at bruse og boble midt i overkroppen. Hun drog så hjem, men tænkte ikke mere på forbønnen.
– Næste dag vågnede jeg meget oplagt. Det var alligevel først, da min mand påpegede, at jeg virkede så frisk, at jeg forstod, at der måske var sket noget. Normalt ville jeg have ligget på langs efter en sådan anstrengelse som lørdagsmødet. Jeg følte mig pludselig ikke træt, og den tunge følelse af udmattelse var der ikke. Dag efter dag gik, uden at den kom tilbage. Det var helt utroligt. Jeg var frisk for første gang i fire år!, siger Bente Anita glad.

Har overskud igen

Omkring tre måneder efter mødet i Ulsteinvik er Bente Anita fortsat frisk. Nu er hun i normal aktivitet uden at blive udmattet.
– Jeg er tilbage i job hundrede procent som lærer, og har afblæst ansøgningen om midlertidig førtidspension. Nu træner jeg uden at blive træt. Da jeg opsøgte lægen, fortalte jeg, hvad der var sket. Hun syntes det var fint, og kom ikke med nogen modargumenter. I stedet bad hun om, at få navnet på Pedersen. Hun havde nemlig andre patienter med ME, som måske kunne få samme hjælp. Det er fantastisk, det som er sket. Gud er god. Det er som at få livet tilbage!, slutter Bente Anita.

Af Dag Buhagen