Ny generalsekretær hos De grønne pigespejdere
– Spejderbevægelsen er et sted, hvor mennesker bliver til, siger Birgitte Meisner Nielsen, som skal være generalsekretær for De grønne pigespejdere fra den 15. februar.
Den 41-årige Birgitte Meisner Nielsen har selv spejderbaggrund. Hun er cand. mag. i filosofi og historie, har en fortid i A. P. Møller-Mærsk og har været souschef i Dansk Erhverv.
Senest har hun haft sit eget konsulentfirma, Portfolio, hvor hun blandt andet har arbejdet med socialt iværksætteri målrettet selvmordstruede børn og unge. Hun var pigespejder i Sabro vest for Århus fra 1980 til 1989.
– Det var en fantastisk tid, hvor min spejderleder viste os, at alt er muligt, og at vi kunne drømme større og nå længere, end vi troede. Vi voksede, rankede ryggen og blev en del af et stort fællesskab, som lærte os at tage ansvar for og hensyn til hinanden, siger Birgitte Meisner Nielsen.
Bodil