Årsmøde i Dansk Ethioper Mission

Den 5. april holder Dansk Ethioper Mission (DEM) årsmøde på Torvet i Aarhus med temaet ’Guds løfte – vores sendelse’.
På årsmødet medvirker tre gæster fra Etiopien. Missionær Berit Østby vil tale om sammenhængen mellem sprogindlæring, kulturforståelse og mission. Senere vil hendes eritreansk-fødte mand, Mehret-Ab Bereke, fortælle om de studerende på det lutherske præsteseminarium i Addis Abeba. Lørdag aften taler rektor Mulugeta Demissie Dagne, og Hans Jørn Østerby synger sange inspireret fra et besøg i Liberia.
På årsmødet skal medlemmerne stemme om, hvorvidt missionsselskabets nye navn skal være ’Promissio’.
Bodil