Hold fingrene fra farmors Gud

s2_avis”Hold fingrene fra min og farmors Gud” var overskriften på en klumme, som journalist Yvonn Tittel skrev i dagbladet JydskeVestkysten 1.3. efter at have deltaget i et valgmøde til bispevalget i Ribe.
Journalisten skriver, at mødet rystede ved hendes barnetro på grund af den teologiske ateisme eller ateistiske teologi, som hun dér mødte.
”Tænk, at det på højeste sted er blevet moderne at mene, at Gud forandrer sig i takt med, at vores liv forandrer sig, at Gud kun er til i samspil med mennesker og ikke hviler uberørt og almægtig i sig selv…” skriver hun og fortæller så:
”Jeg tror på dén Gud, som min farmor kom op og bad til med os, når storesøster og jeg var lagt i seng på loftskammeret derude på Djursland.” Og hun slutter med at advare de lærde teologer: ”Hold fingrene fra min og farmors Gud!”
Henri