Israel og Tyrkiet indgår forlig til 21 mio. dollars

Efter flere års intensive forhandlinger er Israel og Tyrkiet nu ved at udfærdige en forligsaftale om kompensation til de tyrkiske ofre for et israelsk commandoangreb på det tyrkiske skib “Mavi Marmara”, da dette var på vej til Gaza-striben for fire år siden.

Ni tyrkiske aktivister på skibet blev dræbt, da israelerne stormede fartøjet.

Siden da er det ellers så nære forhold mellem to stater blevet delvis afbrudt på de handelsmæssige, militære, diplomatiske og andre områder.

Det er ikke mindst ved mæglingsbestræbelser fra præsident Barack Obamas side, at de to parter nu synes at være ved at finde hinanden.

I en forligsaftale til en værdi af 21 millioner dollars indgår, at Israel vil tillade, at der bliver sendt byggematerialer og elektrisk udstyr til Gaza-striben for at bidrage til opførelse af et tyrkisk-sponsoreret hospital i området.

Ni pro-palæstinensiske tyrkiske aktivister blev dræbt under det israelske raid mod det tyrkiske fartøj, hvilket medførte en serøs krise i forholdet mellem de to tidligere nære allierede.

Gaza, der styres af den islamistiske Hamas-gruppe, mangler basale civile infrastruktur-materialer og lever under en israelsk-egyptisk blokade, der skal afskære strømmen af våben, men også bremse for import af brændstof og byggematerialer.

Tyrkiet begyndte at bygge hospitalet i Gaza i 2011 ved brug af materialer, der blev indsmuglet til området gennem tunneller.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nu synes en ny tid at være på vej. Forsvarsminister Moshe Ya’alon har godkendt en anmodning fra Tyrkiet, og ifølge en udtalelser fra hans ministerium spillede “forligsbestræbelser en rolle ved denne afgørelse”. Palæstinensiske og tyrkiske læger vil bemande det færdigbyggede hosptal.

Den tyrkiske avis “Daily Sabah” oplyser, at Israel vil betale Tyrkiet 21 millioner dollars og afslutte blokaden af det Hamas-styrede område som led i en aftale om afslutningen af det diplomatiske frostvejr.

Under de forløbne forhandlinger mildnede Tyrkiet dets krav om 30 millioner dollars – det dobbelte af, hvad Israel oprindeligt var parat til at betale.


Artiklen fortsætter efter annoncen: