Autoritet & nerve

Singer-songwriter John Mark McMillan er pladeaktuel med sit 4. album ”Borderland” som, ifølge ham selv, tematiserer ”the place between the places.”

John selv fortæller om tilblivelsen af pladen, at han til tider finder sig et sted imellem steder, både som person, artist og som troende kristen. Noget som i hvert fald jeg selv kan nikke genkendende til. Hans skildring af netop dette grænseland kommer direkte til udtryk i sangen ”Borderland.”
Med intensitet i både musik og vokal fremfører McMillan en jordnær, stærk og ydmyg lovsang med dybde og kant. Sangene har en fængslende, original autoritet, som lægger op til tankespind om guddommelig kraft og hvisker håb i håbløshed.
’I can’t shake the onset of my wars/When the stakes are raised/We hold the hand we’ve drawn/You’re what I’m counting on’
Måske et svar fra McMillan i sangen ”Counting on” på, hvordan grænselandet kan finde sit ståsted, og hvem der reelt kan give dig fred i rejsen dertil.
’Borderland’ er en flot og solid plade med en dynamisk nerve. Et ydmygt, selvstændigt udspil fra den unge singer-songwriter. Jeg er særligt draget af Johns ro og nærvær i den smukt beskrevne kamp om det gode og det onde. Om livets fristelser og om overgivelsen til troen på, at der netop er ”Love at the end of the world.” Jeg mærker Johns tro på det ståsted, han til tider har så svært ved at finde, særligt i sangen ”Future/past”, hvilket giver genklang i mig selv; derfor er det også disse to numre, der er mine favoritter på denne plade.
Så er du til indie-rock, lovsangsstil med poetisk lyrik og sound i stil med den amerikanske lovsangsleder Jeremy Riddle, er pladen ”Borderland” lige dig.
Nadia Nouamani