På øvelse med Israels commando-soldater

En flig er blevet løftet for træningen af Israels commando-soldater, tilhørende den legendariske eliteenhed “Shayetet 13” (“Flotille 13”), der har deltaget i mere eller mindre hemmelige missioner langt fra Israel – en af de seneste bordingen af det iranske våbenskib, “Klos C”, over 1000 km fra den israelske kyst.

Dele af denne træning er fornylig blevet vist for en gruppe journalister, der ledsagede disse fightere fra deres base i Atlit, lidt syd for Haifa.

De seneste omvæltninger i Mellemøsten har medført mangfoldige udfordringer for det israelske militær og dettes operationsaktiviteter og særlig for “Shayetet 13”.

Denne enhed – blandt verdens bedste – blev skabt i 1949, året efter Israels oprettelse. Disse commandos har spillet en større rolle i alle følgende konflikter – i mod-terrorisme, redning af gidsler og humanitære aktioner som luftbroen med jøder fra Etiopien.

Gruppen er blevet stadigt dygtigere. Flere af dens hemmelige operationer vil aldrig nå ud til offentligheden. Den har udført adskillige komplicerede aktioner bag fjendtlige linjer.

Træningen varer 20 måneder og omfatter en grunduddannelse i maritim krigsførelse, kamp-dykning, navigation og brug af unikke fartøjer.

Ved afslutningen af kurset specialiserer fighterne sig i tre grupper: dykning, raids eller over havet. Den del af træningen, der blev vist for pressen, var af dykkere og raidere.

Nede i havet er de knyttet med reb til hverandre for at symbolisere deres gensidige afhængighed. De virker sammen i par og kan se hinandens rygge. De er iført særlige “våd-dragter”, som omfatter styrefinner, masker, våben og avancerede luftapparater.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Alt foregår i største stilhed. Der henvises til denne enhed som “de stille mænd”. De bevæger sig uden en lyd, tillader næppe at iltbobler undslipper og gør det næsten umuligt for en fjende at spore dem.

Disse fightere er eksperter i guerilla-krigsførelse under havet og siges at kunne nå til en hvilkensomhelst havn uopdagede.

De kan opholde sig under havet i lang tid. De kan være på det samme sted i timevis uden at røre sig og kan ligge i skjul i camouflerede gemmesteder, mens de afventer fjenden. De udgør en lille taktisk styrke, hvis aktivitet pressegruppen kunne følge på relativt nært hold. Når mørket sænker sig, synes basen at blive mere aktiv, og at træningsdagen aldrig får ende.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De er parat til en ny, dristig aktion.