Redaktøren taler i Grindsted
Torsdag den 10. april bliver der to chancer for at møde Udfordringens redaktør i Grindsted.
Kl. 16.30-17.30 er der et fyraftensmøde, hvor Henri Nissen taler om: ”Hvordan skal vi kristne organisere os for at få indflydelse på politik?” Desuden fortæller Anne-Grethe Larsen om, hvordan hun og andre kvinder i Esbjerg har dannet en politisk bestyrelse.
Om aftenen kl. 19 medvirker redaktøren igen ved en café-aften. Her fortæller han om et besøg på Grønland og den voksende grønlandske frikirke, og sidste nyt om Udfordringen.
Begge møder foregår i Vestermarkskirken i Grindsted.
Lisbeth