Skrødstrup Efterskole i Holland

Eleverne på Skrødstrup Efterskole er netop kommet hjem efter 10 dage i Holland.
Studieturen startede med udvekslingsbesøg på en kristen skole i Gouda, Driestar College, hvor eleverne blev indkvarteret privat. De sidste 5 dage boede elever og lærere i en spejderhytte i Delft.
Eleverne besøgte bla. Sømandskirken i Rotterdam, hvor de hørte om præstens arbejde på skibene, i fængslet og blandt de danske tilflyttere.
Besøget i Anne Franks Hus i Amsterdam var en oplevelse, der gjorde indtryk på de unge mennesker – der blev helt stille i flokken, fortæller lærerne. Nu ser eleverne på Skrødstrup Efterskole frem til at få genbesøg fra Driestar College.
Krista