Er der brug for mere lovsang?

11. september 2001 står printet i verdenshistorien, langt de fleste kan huske præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da de hørte nyheden fra USA.

Paradoksalt var det samme dag, som Michael W. Smith udgav sit Worship album, som måske var det album, der mere end noget andet sendte lovsangs-cd’er ind i alverdens kristne stuer. Kari Jobe var blot 20 år i 2001. Siden den efterårsdag i september er der udgivet utallige lovsangs-albums. Kari Jobe har selv udgivet 8.
Hendes seneste er albummet Majestic. Hvordan tager man imod lovsangsalbum nummer jeg ved ikke hvad? Er er der brug for flere albums af den slags? Kan vi kapere flere af disse?
De to sidste spørgsmål er nemme at besvare: Ja og ja! Besvarelsen af det første spørgsmål kommer i det følgende og underbygger besvarelsen af nr. to og nr. tre. For det første er det jo ikke Kari Jobes fortjeneste eller skyld, at der har været udgivet utallige lovsangs albums før dette.
På samme måde som vi ikke bebrejder Timothy Keller, at Billy Graham allerede har prædiket over de samme tekster.

Så Kari Jobes Majestic må ses som sit eget værk og skal ikke bedømmes på tidligere udgivelser. At hun, på egne ben, står på skuldrene af andre, som er gået før hende, øger blot hendes berettigelse. Kari Jobe er på Majestic optaget af at tilbede og ophøje den opstandne herre og frelser, Jesus Kristus.
Dette gør hun og bandet med stor indlevelse og nærvær. Det er tydeligt, at dette album ikke handler om Kari Jobe, men om Ham, hun tilbeder. På den måde bliver dette album en påmindelse om, hvorfor vi synger lovsang, om hvorfor der igen og igen er behov for at sætte ord og lyd på det, som åbenbares fra himlen om Guds storhed og majestæt. Majestic er ærlig og ligefrem, en smuk og vellydende pris af Jesus.
Torben Schmidt