Iransk pastor kvæstet i fængslet
Den iranske pastor Farshid, som nu har siddet fængslet i 3 ud af 6 år, er blevet angrebet og fik kvæstet sin fod, da han ville hjælpe en såret medfange.
Farshid blev stoppet af en vagt, der trampede på hans bare fod med sin tunge støvle skærtorsdag, så han fik brud på sin fod og en af sine tæer. På trods af svære smerter modtog han først behandling påskedag.
Farshid sendte en besked til dem, der beder for ham, hvor han bl.a. skriver:
– Selvfølgelig tilgiver vi dem for alt, hvad de har gjort imod os, fordi vi følger ham, som siger: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Så, mine kære venner, bed i disse dage for mig, at jeg må kende ham og være i ham og genopstandelsens kraft. Glædelig Påske.”
LØJ