Protest mod ”forbrugerprogram” om prostitiution

s5_små_Laursen, Mikael Arendt KLF´s generaldirektør Michael Arendt Laursen

KLF, Kirke og Medier protesterer over grænseoverskridende DR-program om købe-sex

Programmet “2 blowjobs, tak” hører slet ikke hjemme på Danmarks Radio, mener KLF, Kirke & Medier.

 I mandags den 12. maj leverede DR et forbrugerprogram om købesex. Her kunne man få at vide, hvor meget sex man kan få for 1000 kr. på det grå sexmarked.

“2 blowjobs, tak” hedder programmet, der nu får KLF, Kirke & Medier til at reagere:

– Hvad bliver det næste? En guide til, hvor man finder billigst narkotika på Christiania, eller information om, hvordan

man smartest kommer i besiddelse af et håndvåben? Helt ærligt, DR! Det er altså helt galt!

Det siger Mikael Arendt Laursen, der er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier. Landsforeningen er Danmarks største mediebrugerorganisation og overvåger bl.a. mediernes etik.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han protesterer mod det grænseoverskridende program, som han kalder “reklame for prostitution”:

– Den slags forbrugeroplysning hører på ingen måde hjemme på DR eller for den sags skyld i medierne. Det er næppe ulovligt at sende den slags oplysninger ud til danskerne, men det er uetisk at bruge DR til at reklamere for prostitution, som det lyder til, at de gør her.

Uanset om nogle prostituerede påstår, at de selv har valgt deres profession eller ej, så er der rigtig mange ulykkelige skæbner her, som burde hjælpes på en helt anden måde, fastslår han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



KLF, Kirke & Medier vil nu rette henvendelse til DR og spørge, hvorfor et sådant program bliver sat på sendefladen, og hvad DR ønsker at opnå?

-løb

 

 


Artiklen fortsætter efter annoncen: