Første spadestik til ny idrætshal

Rudehøj Efterskole starter nu byggeri af en stor idrætshal.
Rudehøj Efterskole starter nu byggeri af en stor idrætshal.

Torsdag den 26. juni kl. 10.15 tager man det første spadestik til Rudehøj Efterskoles nye halbyggeri på ialt 1217 m2.
Den nye idrætshal inkl. depot og foyer vil koste 10 mio kr.
70 procent af byggeriet finansieres med realkreditlån, mens de sidste 30 procent kommer fra egen likvid beholdning, oplyser forstander Jakob Hørning.
Hallen har Dansk Halbyggeri som entreprisetager. Den får en tribune, så de elever, der ikke er aktive på gulvet, stadig kan være ”deltagende” i aktiviteterne i hallen. Visionen er, at halbyggeriet skal integreres med det eksisterende efterskoleliv.
– Vi har de første 13 år lejet os ind i idrætshallerne i Spektrum i Odder, men glædes nu over denne fantastiske velsignelse. Vi ser frem mod det idrætsliv, som denne mulighed åbner for os i vores eksisterende efterskoleliv, siger forstanderen.
Borgmester Uffe Jensen vil sammen med elever og medarbejdere på efterskolen sætte spaden i jorden og dermed påbegynde byggeriet.
– Der vil efterfølgende være servering af sodavand og pølser til alle, slutter forstander Jakob Hørning.
Bodil