Fransk fejl måske skyld i terrorangreb

En fejl fra franske myndigheders side menes at have medført terroristangrebet mod det jødiske museum i Bruxelles, hvorved fire personer blev dræbt.

Den israelske avis “Yediot Aharonot” skriver idag med det franske blad “Le Nouvel Observateur’ som kilde, at den mistænkte person, den 28-årige franskmand Mehdi Nemmouche, ikke var på “Liste S”, som oplyst af franske myndigheder, men at han passerede uanfægtet gennem flere europæiske lande.

Den belgiske offentlige anklager, Francois Mullens, oplyser, at Nemmouche, der var taget til Syrien for at deltage i borgerkrigen, skulle være blevet optegnet på franske sikkerhedsstyrkers “Liste S” over personer, der anses for en trussel mod statens sikkerhed/.

Tyske myndigheder havde meddelt franske om Nemmouches ankomst til Frankfurt lufthavn efter hans formentlige tilbagevenden til Europa fra kampene i Syrien, men at der ikke blev taget skridt til at arrestere Nemmouche, før han kom til Frankrig efter angrebet i Bruxelles.

Ifølge “Le Nouvel Observateur” havde journalister tjekket en opdateret “Liste S”, hvor Nemmouhes navn ikke var at finde blandt farlige enkeltpersoner.

Franske myndighedder har endnu ikke reageret på oplysningerne i “Le Nouvel Observateur”.

Frankrig menes at være mest sårbar, fordi det har det højeste formodede antal af frivillige unge – omkring 700 – der vil tage til Syrien for at deltage i borgerkrigen.

Den hollandske regering har annulleret 11 pas tilhørende personer, som menes at ville skade hollandske nationale interesser.

England har også tilbagetrukket pas under et “kongeligt privilegium”, angiveligt for 20 personer på vej til Syrien.