Israel forbereder sig på offensiv i Gaza

Det israelske luftvåben har ramt 12 terrormål i Gaza som reaktion på, at fire raketter fra Gaza slog ned i Israel – en af dem ramte en fabrik i Sderot og satte den i brand – og hæren forbereder sig nu på en offensiv i området.

Siden begyndelsen af “Min broders vogter”-operation – den omfattende eftersøgning f de tre kidnappede unge israelere – er over 40 raketter blevet afskudt fra Gaza mod Israel. Fire af dem blev affyret denne weekend. Det israelske “Iron Dome”-missilforsvarssystem har opfanget syv af raketterne.

Militærfløjen af “Folkemodstandskomiteen” i Gaza har taget ansvaret for beskydningen af Israel. Det udtaler, at det var et svar på Israels målrettede drab af to af dets mænd i fredags.

Blandt det israelske luftvåbens mål var tre skjulte raket-afskydningsramper i den centrale del af Gaza-striben lørdag aften.