Jeg føler mig totalt nedbrudt

Kære Orla Lindskov.
Jeg har nu i flere år været en trofast abonnent på Udfordringen og en trofast læser af din Brevkasse.
Derfor tror jeg også, at det går an at sende dette lidt triste brev til dig. Jeg føler nemlig, at jeg er nedbrudt både fysisk og psykisk, så jeg vil være taknemmelig, hvis du vil bede for mig og sende mig en salvedug. Jeg vil også gerne høre din mening om min situation, og om du har nogle råd til mig.
Jeg er en kvinde. Jeg er nu blevet 65.
For år tilbage blev jeg forladt af min første mand. Det gav mig et chok, for vi var jo begge kristne. Jeg havde ikke forestillet mig, at noget sådant skulle ramme mig. Det gav mig også en enorm sorg. Den sorg ligger stadig dybt i mig. Skilsmissen, som han ønskede, knuste mine følelser og mit hjerte, hvis jeg må bruge det udtryk.
Siden det skete, har jeg faktisk konstant med nogle få mellemrum døjet med fysisk sygdom. Jeg forstod ikke dengang – og kan stadig ikke forstå – min første mands handlemåde.
Jeg gik længe til samtale hos en kvindelig psykolog, der gav mig råd om, hvordan jeg skulle komme videre i mit liv. Men sorgen synes jeg ikke, jeg kom over. Den lider jeg stadig under, selv om mange i min familie har forsøgt at trøste mig. Kristendommen blev også fjern for mig.
Efter nogle år mødte jeg en mand, som var god og kærlig mod mig. Vi blev gift, og har haft det godt sammen i otte år.
Men det er, som om sorgen forfølger mig, for min anden mand døde pludselig sidste efterår efter meget kort tids sygdom.
Det var igen en knusende oplevelse. Den sorg er nu en ny byrde, jeg bærer på fra morgen til aften. Ind imellem stjæler den også min nattesøvn.
Hvor er der meget, jeg ikke forstår. Jeg føler næsten, at jeg bliver straffet, og jeg forstår ikke rigtigt hvorfor. Hvad skal jeg gøre?
Orla Lindskov, du kender mig jo ikke personligt, så det kan måske være vanskeligt at svare på mit brev. Men vil du godt give mig nogle ord, som kan trøste mig, for det trænger jeg meget til.
Venlig hilsen
Kald mig ”Gudrun.”

Svar:

Husk – du er aldrig helt alene

Kære ”Gudrun”
Jeg vil forsøge at give dig nogle ord til trøst og helbredelse. Det, du har oplevet, er i hvert fald ikke straf.
Jeg har også salvet en salvedug, bedt over den i det store navn, Jesus Kristus, og sendt den til dig.
Jeg har bedt Jesus om at besøge dig og give dig trøst. For når alt kommer til alt, er han nok den eneste, der kan give os den virkelige trøst, nemlig trøsten fra Himlen.
Hvorfor kom Jesus til jorden?
Bibelen fortæller os, at han kom for at frelse de fortabte. Men han kom også for at helbrede de syge og lidende, og det gjaldt både for de fysisk såvel som for de psykisk lidende.
Men ud over det er der en side af Jesu tjeneste, vi ikke hører så meget om. Den side af Jesu tjeneste står beskrevet i Esajas’ Bog kap. 61, vers 1. Der står:
– ”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, –” Og videre står der i vers 2: – ”for at trøste alle, der sørger, –”.
Og i Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28 tilføjer Jesus en vidunderlig indbydelse, og den lyder:
– ”Kom hen til mig alle I, som er trætte og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Jeg synes, at de to steder i Bibelen er relevante for din situation.
” – lægedom til dem, hvis hjerter knust,–” ”for at trøste alle der sørger, –” Disse to steder er løfter om, hvad Jesus formår.
Der er mange, der bærer på et sørgende og knust hjerte år ud og år ind her i vores land. Ifølge dit brev er du en af dem. Men vi kan faktisk bringe vores sørgende og knuste hjerter til Jesus, ja, vi kan bringe alle vores byrder til ham, og de trætte kan finde hvile hos ham.
Jeg tror, at der findes rigtigt mange mennesker her i vores land, som er gået i graven med et knust hjerte uden at have fået det helbredt af Jesus. Mennesker, som led af sorg lige til det sidste. Årsagen er nok, at de ikke kendte Bibelen, og de ikke kender Jesus.
Jesus forlod Himmelen ifølge Faderens vilje for at tage ned til jorden med frelse og helbredelse, herunder også med helbredelse til sørgende og knuste hjerter.
Der findes sårede og knuste menneske-hjerter overalt iblandt os. Blandt unge såvel som blandt ældre. Blandt rige såvel som blandt fattige. Sorg og tårer er ikke afskaffet i vores velfærds-samfund.
Sorg og tårer har været her på jorden lige siden Syndefaldet. Fx kan vi læse i Bibelen om Jakobs tårer, da han fik besked om, at hans elskede søn Josef ikke var mere. Hans sønner og døtre forsøgte at trøste ham. Men de kunne ikke.
I dag har vi psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. Men lad os ikke glemme, at den bedste læge for vores indre er den store læge, Jesus Kristus.
Sorg slår mange mennesker ihjel og lægger dem i graven før tiden. Det sker for mange af dem, der har mistet en,+ uanset grunden.
”Gudrun”, jeg glæder mig over, at du vælger nu at gå til Jesus med din sorg gennem forbøn. For ingen sorg er så tung, at Jesus ikke både kan og vil bære den. Han er vores byrdebærer. Det må vi mennesker aldrig glemme. Om muligt, ”Gudrun”, så prøv også at komme til forbøn på et møde.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Vores oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Hjertelig tak for din forbøn, da min mand skulle behandles på Frederiksberg Hospital.
Vi mærkede alle tre dage, at du bad for ham. Alt forløb mirakuløst, og glade og taknemmelige er vi nu hjemme igen.
Tak for din imødekommenhed og for din utrættelige tjeneste. I vor tid er det et lys i mørket og et helt usædvanligt vidnesbyrd.
Tak også for din Brevkasse med de opmuntrende og trosstyrkende svar, samt med de alsidige emner. De er til hjælp i troens og i livets kamp.
Kærlig hilsen K.