Kristne ægteskaber holder længere end deres rygte
Hvert andet ægteskab ender med skilsmisse, plejer man at sige. Men en ny undersøgelse viser, at trofaste kirkegængeres ægteskaber holder længst, fortæller en kristen forsker.
Det passer ikke, at hvert andet kristne ægtepar i USA ender med at blive skilt. Der er nemlig en sammenhæng mellem kirkegang og lav skilsmisseprocent, siger en forsker fra Harvard universitet.
Kristne ledere har ofte sukket over, at kristnes ægteskaber tilsyneladende ikke holder længere end end ikke-kristnes – og at mange lever i ægteskaber uden hverken gnist eller lykke.
– Jeg har følt, at jeg skulle formane folk til at arbejde hårdt for værne om deres ægteskaber. Men jeg greb det forkert an, så det havde den stik modsatte virkning, siger samfundsforsker Shaunti Feldhahn, som har skrevet bestsellereren The Surprising Secrets of Highly Happy Marriages (Den overraskende hemmelighed bag meget lykkelige ægteskaber).
Myten dræner håbet
– Jeg var ikke klar over, at de statistikker, jeg citerede, reflekterede en generel opfattelse og svarer til det, man ser i medierne. De var ikke engang tilnærmelsesvis sande.
Dermed kom vi ægteskabsrådgivere til at øge problemet.
Myten om de mange skilsmisser – selv blandt kristne – har ført til, at flere accepterer den almene skuffelse, der er omkring ægteskabet i vores kultur. Denne skuffelse dræner håbet ud af folk i stedet for at motivere dem, siger Feldhahn.
Ren Indiana Jones
I 2006 skrev Feldhahn en række artikler om ægteskab og skilsmisse for en større avis. Hun prøvede at citere de præcise tal, men både hun selv og hendes seniorforsker blev meget forvirrede, fordi statistikkerne ikke så ud til at passe.
– Til sidst viste det sig, at det spørgsmål, vi ventede at få svar på i løbet af to minutter, krævede 8 års forskning. Jeg følte mig lidt som Indiana Jones: at vi vadede rundt i en dyb jungle af komplekse statistikker og indbyrdes uenige demografer på jagt efter en stor skat, nemlig den sandhed, som måtte være der et eller andet sted.
Undervejs lærte vi nye ting om skilsmisser og ægteskaber generelt. Der er meget at være bekymret over, men det er også en meget kompliceret sag, understreger Feldhahn.
De gode nyheder
Det mest overraskende er måske, at det ikke er halvdelen af alle ægteskaber, som ender med skilsmisse.
Ifølge The Census Bureau er 72% af dem, der på et eller andet tidspunkt er blevet gift, stadig gift med deres første ægtefælle! Og de 28%, der er tilbage, inkluderer personer, hvis første ægtefælle er død.
Ingen ved, hvad den gennemsnitlige skilsmisseprocent for et første ægteskab virkelig er. Men baseret på statistikker for antallet af enker/enkemænd er det sandsynligvis mellem 20 og 25 %. For alle ægteskaber er tallet mellem 31 og 35 %.
Førende demografer forudsiger, at 40-50% af alle par vil blive skilt. Men virkeligehden er anderledes.
Faktisk bliver skilsmisseprocenterne ved med at falde! Selv i højrisiko-gruppen, de såkaldte baby boomers (som er født mellem 1946 og 1964) er syv ud af ti stadig gift med deres første ægtefælle. Mange af dem har haft ’chancen’ for at blive skilt i over 30 år – men de er stadig sammen.
– Det, at de fleste ægteskaber varer livet igennem, er en god nyhed, som vi faktisk skal sørge for at sprede i samfundet, mener Feldhahn.
Kristne ægteskaber
En anden myte, som kan aflives, er den om, at der er lige så mange skilsmisser i kirkelige kredse som i samfundet iøvrigt.
– Faktisk har Barna Group aldrig fået det undersøgelsesresultat, og George Barna selv vil gerne korrigere fejltagelsen. Han har nemlig aldrig studeret folk i kirken, forklarer Feldhahn.
Barna Group har tidligere undersøgt skilsmisseraterne hos folk med hhv. kristen eller ikke-kristen baggrund – men uden at tage hensyn til, om folk gik i kirke eller ej. Derfor lavede Feldhahn en ny undersøgelse sammen med Barna Group, denne gang for at studere skilsmissestatistikken i forhold til, om folk havde været i kirke ’sidste søndag’.
Det overraskende var, at hvis en person ’havde været i kirke sidste uge’ faldt skilsmisseraten med 27 procent! Desuden viser det sig, at trofaste kirkegængeres skilsmisserate falder 25-50% afhængig af hvilken undersøgelse, man ser på.
Enorme konsekvenser
– Hvis det passer, har det enorme konsekvenser, sagde en kristen familievejleder for nogle år siden.
I hundredvis af præster, terapeuter og almindelige mænd og kvinder har sagt noget tilsvarende. De har i mange år følt sig ’bundet af dårlig data, som man ikke kan modsige’. Nu kender de en sandhed, en god nyhed, som kan få afgørende betydning fx i disse situationer:
Præster ved nu, at de frimodigt kan fortælle deres menighed, at det er godt for ægteskabet at gå i kirke!
Man kan sige til folk med problemer i parforholdet: ’De fleste kommer igennem det her – og det kan I også!’.
Unge kan svare på professorernes kyniske bemærkning ’hvorfor skulle man dog gifte sig frem for bare at bo sammen’ – for de fleste ægteskaber varer livet igennem. Og de er faktisk også lykkelige!
Brug for håb
Vi, der arbejder for at styrke ægteskaber, spekulerer måske ind imellem på, om det nu også nytter. Men svaret er et rungende Ja! Forskningen bekræfter det, som enhver ægteskabsrådgiver véd: Skilsmisse er ikke den største trussel mod ægteskabet. Det er modløshed derimod.
Det, som ægtepar idag har allermest brug for, er håb.
Og af alle mennesker er det os i kirken, Kristi legeme, som skal være mest villige til at række håb til andre. Ikke bare håb for vores åndelige liv men for vore ægteskaber. Og nu er vi faktisk i stand til at gøre det, slutter Shaunti Feldhahn.