Massoud taler om ’forbudt frelse’

Massoud Fouroozandeh vil fortælle om sit liv og sin vej fra islam til kristendom ud fra bogen ’Den Forbudte Frelse’ ved et møde på Stjernen i Aarhus den 10. juni.
Massoud blev født i 1970 og voksede op i Iran. Hans far var religiøs muslim, mens moderen var mere åben overfor kristendommen. Han blev indkaldt til hæren som 15-årig, men flygtede med den ene fod i gips over bjergene til Tyrkiet, hvorfra han kom til Danmark. Her læste han markedsøkonomi og havde egen virksomhed, da Jesus viste sig for ham i en drøm og kaldte ham til tjeneste.
Massoud er nu sognepræst og migrantpræst samt daglig leder for de farsi-talende menigheder i Danmark.
Bodil