Missionær idømt livstidsstraf

Kim Jung-wook, en baptistmissionær fra Sydkorea, er blevet idømt fængsel på livstid i et nordkoreansk fængsel, fordi han prøvede at organisere undergrundskirker.
Kim Jung-wook indrømmede i forrige uge, at han har begået ’religiøse handlinger imod NordKorea’. Han har hjulpet nordkoreanere til at flygte fra landet gennem flere år. I 2012 fangede kinesiske myndigheder 12 illegale immigranter, som Kim havde hjulpet på flugt, hvorefter de blev sendt tilbage til Nordkorea. Kim skal nu afsone en livstidsstraf med hårdt tvangsarbejde i fængslet.
Kim Jung-wook blev anklaget for at have medbragt udstyr til overvågning af den herskende Kim-familie i Nordkorea. Sydkorea har dog nægtet enhver forbindelse med Kim Jung-wook. Ifølge The Christian Post har han bedt om undskyldning for sine forbrydelser og bedt om et alternativ til dødsstraf.
Nordkorea holder omkring 100.000 kristne fanget i kz-lejre, hvor de tortureres, og mange bliver henrettet.
Bodil