Dean fandt ægte kærlighed – og Gud

Dean Haubye havde ingen interesse for kristendom, men en sød pige, overraskende glade gadebørn, Matthæusevangeliet og lovsangen i kirken fik ham overraskende på sporet af Gud.

Dean Haubye kendte ikke en eneste kristen og havde kun fordomme om kristne. Men socialt arbejde blandt gadebørn, hvor den ubetingede kærlighed fra både volontører og gadebørn var stærk, fik ham på sporet af Gud.

– Efter gymnasiet og Livgarden ville jeg gerne ud at rejse. Og jeg tænkte, at jeg gerne ville gøre noget godt samtidigt, og så kom jeg på, at jeg kunne være på et børnehjem i udlandet, forklarer Dean.
Han ville gerne til Afrika, men det var ikke så nemt.
– Da jeg søgte på Google, så var der absolut ingenting om Afrika, hvilket jo var lidt mærkeligt, siger Dean.
Han kunne kun finde den kristne organisation Impact, som arbejder med gadebørn i Honduras, så han kontaktede dem og hørte, om man kunne komme med, selvom man ikke var kristen.
Det kunne man godt, så Dean tog afsted mod Honduras, selvom hans mor halvt jokende og halvt alvorligt sagde til ham: ”Nu ikke noget med at blive kristen, Dean.” Det havde Dean nu heller ingen planer om!

Ny slags kirke

I forbindelse med et forberedelseskursus var Dean for første gang i en anderledes kirke end den almindelige folkekirke, nemlig Aarhus Valgmenighed.
– Det var virkelig fedt. Jeg gjorde det egentlig bare i respekt for de andre, for jeg havde ikke nogen interesse i det selv, men der var noget ved lovsangen, som bare fangede mig, og jeg fik kuldegysninger – og det har jeg gjort lige siden, siger Dean og indskyder:
– Nu ved jeg jo, at det er Helligånden der kommer over mig og gør, at jeg mærker den glæde og fred, men jeg havde ingen idé om, hvad det var, på det tidspunkt.
Omkring halvdelen af volontørgruppen på 18 stk. var kristne, så det var en blandet flok, der rejste vestpå.

Troen er det normale

I Honduras lagde Dean mærke til, at troen på Jesus betød meget. Modsat i Danmark var det her normalt at være kristen.
– Alle var glade, og de ville én det godt. I starten vidste jeg ikke, at det havde noget med kristendom at gøre, men det var over det hele, i deres ordsprog osv. Det var almindeligt at sige ”Gud velsigne dig”, når man gik, i stedet for ”hej, hej”. Det var rigtig fedt.
– I forbindelse med børnearbejdet skulle jeg i kirke hver søndag. Så sad jeg der og sang med og syntes, det var rigtig hyggeligt, og jeg lærte spansk gennem det. Men samtidig, så var der hele tiden noget, der fik fat i mig gennem prædikernene.
– Og jeg gik jo hele tiden blandt de andre på basen, som var kristne, og de udfordrede mig og sagde: ”Hvad går dit liv ud på? Hvad er fedt?” Og de fortalte mig om, hvad Gud sagde, og hvordan man også kunne leve. Det udfordrede mig, men vi jokede også bare en masse med det.

Den søde amerikaner

Men udfordringen tog for alvor fart, da Dean blev forelsket i en amerikansk pige, som var kristen. Hun ville kun være sammen med en kristen:
– Det var provokerende for mig, men det fik mig også til at læse i Bibelen.
Han læste Matthæusevangeliet og kunne nu pludseligt slet ikke stoppe med at læse:
– Hver pause – og også udenfor pauserne – sad jeg og læste. Ham, jeg arbejdede med, syntes, det var lidt irriterende, men han var samtidig også glad for, at jeg læste i Bibelen, smiler Dean.
– Det talte bare ind i mit liv på en måde, som var helt urealistisk. Det var helt vildt, så meget det passede ind i mit liv. Jeg havde bygget mit liv på noget, som var så indholdsløst, fandt jeg ud af.
Han forstod nu bedre, hvorfor børnene kunne være så åbne og kærlige trods de forfærdelige ting, de havde oplevet.
– De var endda mere kærlighedsfulde end danske børn. Og det kunne jeg ikke få til at hænge sammen, siger han.
Til sidst kom han frem til, at det måtte være Gud, der gjorde forskellen.
– Det der virkelig overbeviste mig, det var den her ubetingede kærlighed fra børnene og fra volontørerne. Og så udviklede det sig derfra, forklarer han.

En stille omvendelse

Dean ville gerne være lige så kærlighedsfuld, som de var, men en tidligere oplevelse med en fyr der blev kristen, skræmte ham lidt. Han var en nat vågnet, fordi manden sad ude i køkkenet og græd meget, efter at han lige have givet sit liv til Jesus.
– ”Skal jeg ned på knæ og græde og ryste ligesom ham?” tænkte jeg. Så jeg var lidt tilbageholdende med at tro, indtil jeg en dag snakkede med en kvinde, som fortalte, at det kunne være stille og roligt. En sag mellem mig og Gud.
Nogle dage senere valgte Dean – helt alene – at tro på Jesus. Det er nu knap 3 år siden, og han kommer i dag fast i frikirken København Vineyard.
Både moren og resten af familien har accepteret hans valg og har også været med i kirken.
Der er som bekendt mange muligheder for at blive volontør i Afrika, og da Dean kom hjem til Danmark, søgte han igen på Google, og nu kunne han sagtens finde volontørjobs i Afrika…mærkeligt nok!