Den gode ulykke

Vi parkerede bilen i IKEAs P-hus i Gentofte, og jeg var ret stolt over, at vi havde overlevet køreturen igennem Københavns myldretid. Vi steg ud og gik mod indgangen, men så blev jeg pludselig møvet ned i P-huset af en kørende bil, hvis fører havde travt med at disciplinere hunden på bagsædet.

Jeg fløj gennem luften og landede på asfalten. Av. IKEA-medarbejdere kom løbende ud med tæpper og dækkede mig til. Jeg tænkte, at det var pæne tæpper. Pludselig var to Falckreddere i gang med at klistre mig fast til et orange bræt og gav mig halskrave på.
Jeg blev rullet ind i ambulancen, mens min veninde Birgit (som heldigvis ikke blev kørt ned) kaldte mig for en hamster, fordi halskraven gav mig puffede kinder. En bedre ven (fjende?!) fås ikke!
Falckredderen spurgte, om jeg ville ringe til nogen, og han holdt min mobiltelefon, mens jeg ringede til mine forældre. Min far tog røret og sagde fluks:
– Godt du ringede! Mor ville høre, om du kunne købe nogle flere af de blå…
– Far…. Far! Jeg har det fint, men jeg ligger her på et bræt…
– Et bræt? Øjeblik! Mor, skal vi også købe et bræt med? Ok. Ja, du må gerne købe et skærebræt med.
– Nej, far! Jeg er i en ambulance, jeg er okay, jeg blev bare kørt ned af en bil med lav hastighed.
Farveller, og vi snakkes ved, når skadestuelægen har været ind over. Ja, lægen. Jeg var faktisk meget bekymret for, hvis nogen på skadestuen skulle undersøge mig under tøjet! Jeg havde skam husket de klassiske rene underbukser, men sandheden var, at jeg om morgenen havde haft lidt travlt, så jeg havde kun barberet det ene ben, og jeg tænkte, at jeg da bare lige tog det andet ben i morgen. Men nu lå jeg altså her i en ambulance – med ét almindeligt blegt ben og ét behåret gorilla-ben. ”Gud, lad dem ikke tage mine bukser af!” bad jeg i mit stille sind – og heldigvis bønhørte Gud mig! Jeg blev trykket på hist og pist – udenpå tøjet!

Jeg blev frikendt undtagen lidt ømhed, og jeg følte, at det var en af de gode typer ulykker, hvor der ikke skete uigenkaldelig skade, og hvor man heldigvis bare kan grine af det bagefter.