Gå bare til forbøn med din sygdom

Brev:

Præsten tror slet ikke på mirakler

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig, fordi jeg forrige søndag havde en lidt mærkelig oplevelse efter højmessen.
Jeg kom i samtale med vores sognepræst om, hvordan jeg skulle forholde mig til evt. at gå til forbøn for min nyligt diagnosticerede sygdom.
Svaret, min sognepræst gav mig, var, at sådan noget troede hun ikke på. Jeg indvendte, at mirakuløse helbredelser findes jo omtalt mange steder i Bibelen. Hvortil hun svarede, at det nok nærmest skulle forstås symbolsk og billedligt. Hun troede i hvert fald ikke på, at sådan noget kunne finde sted i dag.
Hun sagde også, at når mirakuløse helbredelser stod omtalt i Bibelen, så opfattede hun det som smukke symbolske billeder på Guds kærlighed. Og så kom det, der rystede mig for alvor: hun sagde, at det med helbredelserne nok var på lige fod med jomfrufødslen og med opstandelsen, som efter hendes mening aldrig havde fundet sted konkret. Disse skildringer skulle også forstås som smukke billeder, eller som hun sagde, som en slags legender.
Hun betonede, da hun så, jeg blev rystet, at det ikke kun var hende, der så det på denne måde. Det var der mange af hendes kollegaer, der også gjorde, sagde hun.
Det var med blandede følelser, jeg tog hjem fra den højmesse, for min familie og jeg har altid været meget bibeltro. Hvis det er en tendens, der breder sig i kirken, så synes jeg, at det hele med højmessen og trosbekendelsen bliver en omgang teater.
Jeg vil egentlig gerne høre din mening.
Med broderlig hilsen K.

Kære K.
Ja, det er sært, det du har oplevet: at man i trosbekendelsen i højmessen bekender troen på noget, man alligevel ikke tror på. For det er det, der er sket.
Din sognepræst mener, at evangeliet er urealistisk, og at det ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Hendes synspunkt er simpelthen, at evangeliet eller i bedste fald noget af evangeliet er legende, det vil sige: uden hold i den virkelige verden. En slags god roman.
Jeg ønsker ikke på nogen måde at være negativ eller dømme den omtalte præst. Men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke synes, din præst rigtigt fatter, hvem Gud er. Hun fatter ikke rigtigt Guds storhed, dvs. at Gud kan alt.
Jeg forstår for det første ikke, at hun ikke kan se, at Jesus Kristus har guddommelig oprindelse og underfuld fødsel ud af Faderen. Dernæst at Marias jomfruelighed ikke blev berørt ved Jesu fødsel som sand Gud, men også som sandt menneske. Det kan lyde meget specielt, men det skyldtes jo netop, at Jesu fødsel helt var Guds værk.
Som jeg forstår evangeliet, blev Jesus født ved en virkelig fødsel. Det har ikke noget med en legende at gøre, selv om det ud fra vores menneskelige logik kan lyde mærkeligt: en jomfrufødsel.
På samme måde forholder det sig med Jesu opstandelse. Den var Guds værk, og Gud kan altså noget, som vi mennesker ikke kan, og som vi heller ikke forstår.
Fx er det for os mennesker helt ulogisk, at Jesu opstandelseslegeme på samme tid var håndgribeligt: Han kunne spise fisk.
Men samtidigt var hans legeme mærkeligt uhåndgribeligt, for han kunne gå igennem lukkede døre.
Dette understreger meget tydeligt, hvordan alt ved Jesus Kristus overgår vores menneskelige fatteevne. Jesu Kristi fødsel, hans undere, hans død og hans opstandelse kan kun begribes ved troen på en Gud, der gør undere.
Også Jesu himmelfart ligger ud over vores fatteevne, vil jeg tilføje, og det ene og alene fordi himmelfarten også var Guds værk.
Som Guds fuldkomne søn har han altså en oprindelse og et liv, vi ikke forstår.
Der har altid været mennesker, som ønskede at opkaste sig til dommere over Guds ord og over Guds ords sandhed.
En del har i tidernes løb været skeptiske overfor Bibelens underfulde beretninger, som om vi ufuldkomne mennesker skulle kunne fatte Den fuldkomne, altså Gud. Men heri kommer vi mennesker til kort. Sådan vil det altid være.
Det, vi skal gøre som mennesker, det er at være ydmyge overfor Gud.
Det er at indse vores forstands snævre grænser i forhold til at kunne forstå Guds visdom i Jesus Kristus.
Han alene, Jesus Kristus, åbenbarer os Faderen. Ja, hele hans liv på jorden, hans kamp og lidelse, tjente dette formål: som eet med Faderen at åbenbare for os Faderens natur og væsen. Men også at åbenbare for os Faderens frelsesplan for os mennesker.
Alt dette fatter vi kun ved troen, når vi ser vores egen afmagt og derfor tror på Bibelens ord.
Alene på den måde kan vi blive frelst: ved at bøje os for ham, Jesus Kristus, som er Guds Kraft og Guds visdom.
Ja, selv om vi anvender al vores menneskelige logik, kommer vi ingen vegne i at kunne fatte Gud. Sådan er faktisk Bibelens konklusion om os mennesker
Vi må aldrig glemme, at Gud formår alt. Han er ikke underlagt logikkens love. Hvis vi prøver at få Guds presset ind under vores logiks love, så misforstår vi Gud og hele evangeliet. Jeg synes, det er den fejl, din sognepræst begår.
Jeg synes ikke, at du skal lade være med at komme til forbøn med din sygdom. Også selv om din sognepræst ikke tror på forbøn for syge.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Tak for forbøn
Jeg vil gerne takke for forbøn og for salvedug fra dig. Forbøn og salvedug har hjulpet mig med mine nakkesmerter, og hovedpinen har været borte.
Du har i Udfordringen skrevet, at det nogle gange kan gå etapevist med helbredelse.
Vil du derfor for en sikkerheds skyld bede for min nakke og mit hoved igen?
Din salvedug ligger fast under min hovedpude. Min hofte bedres stille og roligt, Gud ske tak for det.
Tak for din side i Udfordringen.
Mange kærlige hilsener
A.

Min oplevelse:

Tusind tak for forbøn ved dit sidste møde her i København. Min svimmelhed er væk, og jeg har stadig lidt murren i det dårlige øre. Men efter din forbøn kunne jeg trods alt mærke, at der skete noget.
Kh.
L.