Skift til uge 28 gav flere besøgende i Kolding

s14_90 år i koldingI år kunne Apostolsk Kirke fejre sit 90 års jubilæum. Temaet for SommerCamp var Passion.

Det har ikke givet færre deltagere af lægge Apostolsk Netværks stævne en uge tidligere – tværtimod.

– Vi har endda haft lidt flere deltagere end sidste år, fortæller Allan Tind, som har stået for den praktiske tilrettelæggelse af stævnet. Tidligere har det ligget i uge 29, ligesom Pinsevækkelsens sommercamp og SommerOase. Men i år prøvede man en ny uge.
– Vi havde 1.050 faste beboere plus 130 på ungdomslejren. Hertil kom alle besøgende, som vi ikke helt har tal på endnu.
– Vi havde et rigtig godt stævne. En del gav udtryk for, at det var det bedste stævne nogensinde. Både møderne, stemningen og vejret var i top.
Folk var ikke mindst glade for vores egne talere, men der skal jo også være noget nyt udefra, siger Allan Tind og hentyder til Glyn Barrett, som på få år har plantet en voksende kirke, Audacious City Church i Manchester i England. Han var også den udenlandske hovedtaler i 2011.
De danske talere var: Johannes Hansen, Niels-Peter Hedegaard, Jacob Viftrup, Kenneth Kühn, Jürgen Eisen og Lars Due-Christensen. Lovsangsgruppen fra Vejle ledte lovsangen.
Kirkens 90 års jubilæum blev fejret ved en lysegrøn koncert med kagebord og hilsner fra nogle af de ældre deltagere.
Henri

Mie Bjerre Rasmussen, som her ses med sit lille dansk-amerikanske oldebarn Lincoln, har været med på apostolske sommerstævner i Kolding siden hun var 6-7 år. Nu er hun 87, så hun har rundet sit 81. stævne! Fotoet er taget af datteren Merete Carl på SommerCamp 2013.
Mie Bjerre Rasmussen, som her ses med sit lille dansk-amerikanske oldebarn Lincoln, har været med på apostolske sommerstævner i Kolding siden hun var 6-7 år. Nu er hun 87, så hun har rundet sit 81. stævne! Fotoet er taget af datteren Merete Carl på SommerCamp 2013.

s14_minder