Ikke nogen helt almindelig præst

s9_stor_nicky_gumbel_1Nicky Gumbel er manden som udviklede Alphakurset til det, mange kirker kender og bruger i dag. Selv var han ateist, før læsning i Det Nye Testamente forandrede hans liv. Om søndagen når han rundt til elleve forskellige gudstjenester.

Af Heather Tomlinson, iBelieve

Han suser rundt i London hver søndag for at deltage i elleve gudstjenester. Nicky Gumbel, manden bag Alphakurset, er langt fra en almindelig præst.

Interview på The One Show

Der er ikke mange præster, som oplever at blive interviewet på TV på linie med komikere som Johnny Vegas på The One Show. Men sidste år var Nicky Gumbel gæst på prime-time-programmet, hvor han fortalte om sin tro og det nu berømte Alphakursus, som han har hjulpet med at udvikle, et kursus som introducerer folk til den kristne tro.
– Det handler ikke om regler eller religion, det handler om et forhold til Gud, fortalte han seerne. – Jeg var ateist, men jeg havde et møde med Jesus, som ændrede mit liv radikalt.
Gumbel er ikke nogen almindelig præst, og det er sikkert derfor, han endte på TV-skærmen. Hans kirke i London, Holy Trinity Brompton (HTB), trækker omkring 4500 mennesker ind hver weekend, med elleve forskellige prædikener på fire forskellige lokationer. Gumbel når rundt til hver eneste ved at suse rundt på sin cykel.

Social omsorgs-service

Alphakurset, som tillader spirituelt søgende at stille vanskellige spørgsmål om Gud og tro, er nu blevet afsluttet af omkring 20 millioner mennesker rundt omkring i verden. Hans kirke kører stadig Alpha tre gange om året og ser 1000 mennesker deltage hver gang. Og mere til. HTB-kirken fungerer også som en social omsorgs-service, der afholder kurser for folk med afhængighedsproblemer, folk i gæld, kurser om børneopdragelse og ægteskabsforberedelse. HTB driver også et center for hjemløse. Musikken ved gudstjenesterne er et hit; albummet fra lovsangslederen Tim Hughes var i 2011 top10 på iTunes’ liste.
Med så mange forskellige aktiviteter ligner HTB mindre en kirke end en ekspanderende virksomhed. Derfor er det måske ikke så overraskende, at mange af bøgerne på Nickys hylder omhandler lederskab og management, såsom titler af Apples øverste chef Steve Jobs, Gavin Eslers ”Lektier fra toppen” eller ”De fem fristelser for en CEO” af Patrick Lencioni.

Jurastudie blev til bibelstudie

Nicky er passioneret omkring sin kristne tro nu, men han var ateist som ung, efter at være blevet opfostret af jødiske forældre. Faktisk argumenterede han for sin sag, en lille ”Richard Dawkins”, som endte med at tage til Cambridge for at studere jura.
Mens han var der, læste han bibelhistorier omkring Jesus, som forandrede det hele.
– Mens jeg læste Det Nye Testamente, var det som om, at personen Jesus blev bragt til live, siger han.
– Ordene gav genklang i mig på en måde, som jeg ikke havde oplevet før. Som resultat deraf bad jeg en bøn, som derefter ledte til en oplevelse. I det øjeblik forstod jeg pludselig betydningen af Jesu ord om, at han kom, for at vi kunne få liv i overflod. Indtil da havde der været en mangel på ægte formål og mening; der var tomhed. Det havde jeg ikke været klar over, før jeg blev fyldt.

Alpha i fængslerne

Omkring samme tid var der i Cambridge i midt-70’erne en mand, som ville være præst, nu en af de mest berømte kristne i landet. Justin Welby, den nye ærkebiskop af Canterbury, studerede og fandt tro der på samme tid.
Nicky tilbragte ti år der som advokat i retssalene, argumenterende både for og imod folk anklaget for forbrydelser. Disse erfaringer har inspireret ham til at tage Alpha ind i fængsler rundt omkring i landet, og til at udvikle ex-forbryder-programmer, som forsøger at hjælpe folk med at holde sig væk fra kriminalitet, når de forlader fængslet. Faktisk er 40 personer i hans menighed ex-forbrydere.
– Jeg har altid troet, at disse mennesker behøvede langt mere hjælp, end fængslerne ville være i stand til at tilbyde, siger han.
– Det er derfor, jeg er begejstret over, at Alpha kører i 80 pct. af fængslerne i UK. Frem for bare at gå ind og anklage mennesker for røveri, er vi i stand til faktisk at se deres liv blive forandret.
Han nævner Darrell Tunningley, en tidligere væbnet røver, som havde et £300-om dagen heroinmisbrug, da han kun var 16; hans liv er blevet forvandlet og nu er han selv præst.
– Der er dusinvis af Darrell Tunningley’er rundt omkring i verden, hvis liv er blevet forvandlet af Jesus gennem Alpha. Jeg kunne have forsvaret eller anklaget Darrell Tunningley (som advokat). Men hvilket privilegie at være i stand til at se sådan en som ham forandre sig pga. af Jesus. Der er ikke noget, der overgår det!

Folk vil have svar på store spørgsmål

Det er denne passion for Jesus, som inspirerede Alphakurset, og Nicky er glad for at se, at det er blevet så populært.
– Folk vil have svar på de store spørgsmål, men regner ikke lige med, at kirken er stedet, hvor de kan finde dem, siger han.
– De er desperate efter meningsfulde fællesskaber. Når vi ser omkring 1000 mennesker stå i kø for at komme ind (på Alphakurset), er det tydeligt, at der er en spirituel sult derude.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Familien som prioritet

Nicky Gumbels prioritet er hans familie.
– Jeg holder mest af at være sammen med min familie, med min hustru som nummer et, og så med mine børn og mit barnebarn.
Men det er Nickys tro, som virkelig holder ham gående.
– Den har gjort en kæmpe forskel i mit liv, i mine relationer, i det jeg laver. I Jesus har jeg fundet liv, ja, liv i overflod, mening og formål, og det har en forvandlende effekt på alle relationer.
Folk siger ofte, at de tror Alpha er mit forlængede vidnesbyrd.
Hvis du spørger efter, hvilken forskel, Jesus har gjort for mig, så er det alt sammen deri!