Israel dræber 3 Hamas militærledere
Israel har ved målrettede angreb dræbt Hamas militærledere og menes hermed at have ændret situationen afgørende til Israels fordel.
Det er den kendte israelske klummeskriver, Ron Ben-Yshai, der skriver dette idag i avisen “Yediot Aharonot”.
Han skriver, at Israel har rettet et hårdt slag mod Hamas’ kommando- og kontrol-evner og formentlig bragt dets ledere i dødelig fare – for ikke at tale om den moralske skade.
Angrebet på de tre mænd, – Raed Atar, Muhammad Abu Shmalah og Muhmmad Barhoum –
Fandt sted natten efter et angreb mod militærchefen Mohammed Deif, hvis skæbne er ukendt, men hvis kone og lille søn blev dræbt.
– Det er imidlertid ikke nok, at Israel rammer lederne, skriver Ben-Yshai. Angrebene er et svar på de såkaldte professionelle kritikkere, som påstår, at den militære efterretningstjeneste og Shin Bet har mistet deres skaberevne og evne til at ramme terroristledere. Israel må skabe andre realiteter, først og fremmest isolation af terrorister og gueriljas fra den befolkning, der støtter dem finansielt, operationsmæssigt og moralsk.
Han fortsætter:
– Der er imidlertid ingen tvivl om , at efterretsningstjenesterne har gjort noget enormt de sidste dage. Der har været et gennembrud i teknologisk eftterretning, som har gjort det muligt for Israel at følge disse mænd minut for minut indtil de er i en situation, hvor de kunne rammes uden drab af mange nonkombattanter. Hamas vil nok konkludere, at krænkelsen af våbenhvilen i tirsdags er en af de værste strategiske fejl, der nogensinde er gjort.
Kollaboratører henrettet
Fra Gaza-striben oplyses, at Hamas har henrettet tre mænd for at have virket for Israel og holder syv arresteret for dette.
(Sendt kl. 9.52 dansk/norsk tid)