Kristne går i forbøn for Fyn

Fra den fælles lovsang sidste år.
Fra den fælles lovsang sidste år.

’Lovsang Fyn’ holder samling den 6. september i Storsalen på Odense Rådhus.

– Lovsang Fyn 2014 er seriøs business, siger Mark Bradford, som er med til at arrangere en lovsangsdag på Odense Rådhus.

– Kom og være med til at lovsynge Jesus, bede for Fyn og for Danmark, og vise verden at vi står sammen i Jesus, opfordrer han.
Lovsang Fyn en årlig fælleskirkelig event for hele kirken, uanset alder eller kirkeretningen. Det er nu 4. år, arrangementet gennemføres.
Håbet er, at kristne fra hele Fyn og omegn mødes for at bede, lovsynge og lære hinanden bedre at kende.
– Der står i Guds Ord, at vi der følger Jesus skal elske hinanden, opmuntre hindanden, tilgive hinanden, bede for hinanden og stå sammen med hinanden, og det er derfor vi holder Lovsang Fyn, siger Mark Bradford. Han er engelsk født, men dansk gift og har boet her det meste af sit liv.
Når arrangementet lejer sig ind i Rådhusets storsal er det også fordi man gerne vil bede om velsignelse for det politiske arbejde.
– Igen i år har Gud velsignet os ved, at vi har fået lov til at samles i Storsalen, på Odense Rådhus – det er vi meget taknemlige for, og selvom akustikken ikke er helt optimal, oplever vi det som en privilegium at være der, og vil bede for kommunens arbejde, siger Mark.

Enhed – og bøn for det lokale samfund

Som man jævnligt kan læse om her i Udfordringen dannes der bedegrupper i stadig flere kommuner, hvor kristne fra forskellige kirkeretninger finder sammen for i enighed at bede for deres lokale samfund, samt for hele Danmark.
Netop det med énheden ligger Mark Badford meget på hjerte:
– Jesus bad jo i Johannes evangeliet kap. 17 om: ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.”
Dvs. at hvis ’vi er ét i Jesus’ har det direkte betydning for, at verden skal tro at Jesus er udsendt af Gud Fader, siger han – men tilføjer så:
– Det omvendte må så også være sandt – at hvis vi ikke er ét, så kan verden ikke tro, at Jesus er udsendt af Gud Fader. Det har nogle alvorlige konsekvenser.
Derfor opmuntrer vi alle kristne, der har mulighed for det, til at komme lørdag den 6. september kl. 14. Her kan vi markere overfor både den fysiske og åndelige verden, at vi står sammen med hinanden på trods af vores forskelligheder, og er ét i Jesus, siger Mark.
Mere informa

tion kan ses på www.lovsangfyn.dk