Måtte gå i beskyttelsesrum i Israel

Frikirkepræst Palle Flyger har besøgt både sine gamle arabiske og jødiske venner. Han tror, at selv palæstinenserne i Gaza ville forbande Hamas langt væk, hvis de turde sige deres mening højt.

Frikirkepræst Palle Flyger fra Herning Frikirke og hans familien fik sig en anderledes ferie end de havde regnet med, da de tog til Israel for at fejre Palles 50-års fødselsdag.

Det blev en ferie med bombealarmer og beskyttelsesrum.
– Jeg har boet to år i den arabiske by Nazareth i Israel for 30 år siden, da jeg arbejdede blandt arabiske kristne i OM (Operation Mission), fortæller Palle Flyger, der har besøgt stoprt set hver eneste landsby i Galilæa.
– Dengang var det ikke helt ufarligt at komme som kristen og fortælle om sin tro, men i dag er det langt vanskeligere.

Kom bare herned

– Da jeg fyldte 50 år gav min kone Anne-Marie mig en rejse til Israel. På grund af uroien talte vi med vores bekendte dernede, og de sagde, at vi bare skulle komme, fortæller Palle.
– Langt de fleste steder var der heller ingen problemer.
I Nazareth og på Golan var der roligt. I Jerusalem var der kun få turister, så gassen var ligesom gået af befolkningen. Heller ikke på Vestbredden var der de spændinger, som man får indtryk af, når man følger medierne, konstaterer Palle Flyger.

Bombealarm

– Men allerede på den første dag kom der bombealarm.
Om aftenen lød luftalarmen i Tel Aviv midt i aftensmaden.
– Vi var kun tyve meter væk fra sikringsrummet på hotellet. Så det foregik uden panik, men jeg nåede da lige at se en mand, der lagde sig ned på jorden med hænderne over hovedet, fordi der kun er ét minuts responstid fra alarmen går, til nedfaldet kommer, fortæller Palle Flyger.
I alt måtte familien Flyger søge tilflugt i et beskyttelsesrum tre gange i løbet af deres ferie. Og datteren Sarah Sofie synes det var lidt voldsomt:
– Jeg synes, det var meget voldsomt, for man kunne høre de brag, raketterne blev skudt ned med. Hvis jeg skulle leve med sådan noget til hverdag, ville jeg bryde sammen, sagde familiens 17-årige datter Sarah Sofie Flyger, da hun blev interviewet af DR Midt og Vest efter hjemskomsten.

Ikke en badeferie

– I DRs artikel er vores ferie omtalt som en badeferie. Det var det nu ikke. Vi tog derned for bl.a. at opmuntre de venner vi har blandt både arabere og jøder. De lider alle under den her konflikt. Og vi oplevede faktisk at de flere gange takkede os, fordi vi kom derned og var sammen med dem, så de ikke stod helt isoleret, fortæller Palle.
– Det var vi ude for både i Nazareth, Jerusalem og ved Mazada.
– Så vi følte faktisk, at det blev ferie med mening, siger Palle Flyger, der til daglig fungerer som frikirkepræst i pinsekirken Herning Frikirke.

De kristne er klemt

– Det var naturligvis især de kristne blandt araberne og jøderne, som vi havde mest kontakt med. Og de føler sig meget klemt. I Nazareth har de fx fået en ny borgmester, som går stærkt ind for at bygge en moské lige foran bebudelseskirken. Og de mærker et større pres end før.
Noget, der gjorde rigtigt stort indtryk på mig var, da vi deltog i en gudstjeneste i Emmanuelskirken i Tel Aviv. Her fortalte en far, at familien havde indrettet et sikringsrum i selve deres lejlighed, så de ikke skulle trække børnene med i beskyttelsesrum i tide og utide, og midt om natten, når de lå og sov.
Man kan forestille sig, hvor vanskeligt, det må være for en familie. Men det, der gjorde et stærkt indtryk på mig var, at denne jødisk-kristne far havde siddet i sikringsrummet under en luftalarm og var blevet helt synderknust over at tænke på, at palæstinenserne i Gaza ikke havde luftalarmer til at advare og sikringsrum til at advare dem om granater.
Her så jeg virkelig, at kristendommen er Mellemøstens håb. Kristendommen er det, der kan smelte alt det had, der er bygget op. Politisk er det ikke muligt, mener Palle Flyger.

Frygter udrensning

– Jeg vil opfordre de kristne i Danmark til at bede for de kristne blandt både arabere og jøder. De kristne er i klemme, og når man ser, hvad der sker i Irak og Syrien, kan man godt frygte at der også vil ske en etnisk udrensning af de kristne blandt palæstinenserne, siger Palle, der tidligere har besøgt mange af de kristne i Gaza og på Vestbredden. Han har fx ofte besøgt Betlehem Bible College og gjorde det også denne gang.
– Fornemmede du ingen fjendtlighed, fordi I kom som turister midt under krigen?
– Nej, tværtimod. De var meget opmuntrede over vores besøg, fordi så mange andre turister havde valgt at blive væk.
– Tror du ikke, at de menige palæstinensere og arabere bliver trætte af alle de problemer, som Hamas betyder for dem?
– Jo, jeg er ret sikker på, at selv i Gaza ville mange palæstinensere forbande Hamas langt væk, hvis de turde sige det højt.
Hamas bruger jo helt bevidst de civile som bombeskjold.
– Jeg talte også med en jødisk soldat, der fortalte, at hans gruppe var faldet i baghold og var blevet kraft beskudt af Hamas. Men til trods for det fik de besked af deres befalingsmand om IKKE at besvare ilden, fordi de så ville risikere at ramme de civile…
Denne soldat følte, at han faktisk måtte sætte livet på spil for at have en høj etisk moral.
Og han syntes ikke, at de israelske soldater blev retfærdigt omtalt af de udenlandske medier. Og jeg forstår ham godt, for jeg kan ikke genkende det, jeg ser i medierne.
– Vi så også, hvordan hverdagen bare fortsætter ti minutter efter en luftalarm.
Vi lå på stranden med tusindvis af israelere og spiste på restauranter udenfor. Og i grunden er der nok en større risiko for at blive ramt af en bus i Herning end at få en raket i hovedet i Israel, siger Palle Flyger.
Men datteren Sarah Sofie er nu glad for, at de er hjemme i det trygge Danmark igen.