Spændt sommer i Israel

Bombetrusler og alarmberedskab. To ord som ofte beskriver situationen i Israel i dag. Mai-Britt Sørensen fortæller om sit ophold i Israel, netop som konflikten trappede op.

Af Mai-Britt Sørensen
Praktikant på Udfordringen
“Bring back our boys”. Sådan stod der på mange busser i Israel.

Da vi ankom til Jerusalem, var der mange, som snakkede om de tre jødiske drenge, der var blevet kidnappet. Ingen vidste på dette tidspunkt, hvem der havde gjort det. Usikkerheden var at mærke.
Vi var taget på en studietur med NLA-høgskolen (Norsk Lærerakademi). Det er en tur, hvor studerende tilbringer en måned med undervisning og ekskursioner.
Vi var taget derned for at lære om de forskellige religioner, men som turister fik vi nok at opleve – og mere end det, vi lige havde tænkt os.

Drengene fundet

Da vi befandt os i byen Beit Jala på Vestbredden, fik vi at vide, at de tre jødiske drenge, som var blevet kidnappet, var blevet fundet dræbt.
Dette var i området ikke så langt væk fra området, hvor vi befandt os.
Da situationen blev mere kritisk, opholdt vi os i den nordlige del af Israel i området Galilæa. Dette var en del af programmet, så der blev ingen ændringer af situationen.
Men en af dagene hvor vi skulle have været i Hebron, som er et af de mest uroplagede områder, måtte vi aflyse turen på grund af sikkerheden. Vi blev ganske enkelt frarådet at tage afsted.
I den nordlige del af Israel var der enkelte bombetrusler i byen Tiberias, men ellers var situationen mere kritisk i syd og i hovedstaden Tel Aviv. Her hørte vi til gengæld om stort alarmberedskab og mange bombetrusler.

Lyden af krig i Syrien

Da vi var ude at gå tur i Golanhøjderne, kunne vi fornemme, at der skete noget på den anden side af grænsen.
Vi blev klar over, at det var krigen i Syrien, som vi kunne høre.
Israels nordlige del var i 2006 under angreb fra Hizbollah, men idag foregår der ingen beskydninger derfra. Vi fik at vide af lærerne, at der ingen fare var for os ved at gå der.
Det var tankevækkende at kunne høre de kraftige lyde af bomber, der gik af, uden at være direkte berørt.
Vi skulle jo bare ud på en gåtur, og jeg havde ikke i min vildeste forstand tænkt, at vi var så tæt på et så berørt område.
De fleste af raketangrebene i Israel opfanges af Israels militære sikkerhedsnet, så de går af i luften, før de rammer jorden.
Dette er selvfølgelig ikke tilfældet hver gang, og jeg fik at vide, at det er meget dyrt, hver gang raketterne skydes ned.
Derfor kan man ikke med sikkerhed vide, at alle raketter opfanges, og det skaber selvfølgelig en frygt hos dem, som er i målzonen.
– Men med tanke på hvad der skete i Gaza på samme tid, mens vi var der, var konsekvenserne sikkert enorme – sammenlignet med det, som vi mærkede til det i Israel.
Det skal dog igen siges, at vi var i den nordlige del af landet og ikke i syd, hvor de fleste alarmer gik af fra tid til anden.
Fælles for begge områder, Israel og Gaza, er sikkert frygten for, hvad der kommer til at ske, og bevidstheden om, at det kan ske, og at der kan komme en raket.
Dette virker ikke særlig betryggende for dem, som bor der. Alligevel fik vi under turen hele tiden at vide, at vi som turister kunne være ganske trygge.

Hjemrejse og færre turister

Under en uge efter at vi var kommet hjem, var mange fly fra Tel Aviv blevet aflyst og situationen spidset mere til.
Selvom truslerne ikke kom nær os, kunne det selvfølgelig mærkes stemningsmæssigt, da flere på holdet begyndte at få beskeder hjemmefra af familie og venner, der blev bekymrede.
Selvfølgelig skaber det bekymring når, mediebilledet er præget af uro.
Generelt var der ikke meget at mærke til krigsberedskab på det skønne Maragan Hotel nær Genesaret sø.
Her fortsatte hverdagen for hotelpersonalet, der vel vidende om situationen i resten af landet, måtte fortsætte at passe arbejdet.
Det som var mest synligt, var at der i sidste periode af opholdet blev færre og færre turister på hotellet.
Folk var begyndt at tage hjem, og de nye gæster, som skulle komme, havde aflyst deres tur. Buschaufførerne havde mindre at lave.

Et ønske om fred på begge sider

Vi tog derfra med blandede oplevelser. På den ene side havde vi fået lært en masse, men samtidig havde vi også bevidnet et land i krig, hvor mange mennesker på en eller anden måde var berørte af situationen.
Situationen var anspændt på begge sider.
Vi mødte folk på begge sider, som ønskede stabilitet og fred.
Det var højere oppe i systemet, at man havde svært ved at blive enige. Sådan lød det fra flere, som vi snakkede med, både israelere og palæstinensere.
Jeg kan forestille mig, at det må være hårdt at leve en hverdag med trusler, uanset på hvilken side man befinder sig.