Konflikten i Ukraine

Det handler både om land og tro, forklarer en ærkebiskop, som selv måtte flygte fra Odessa til Moskva, fortæller Iben Tranholm. I vestlige medier bliver konflikten i Ukraine fremstillet som en politisk kamp for demokratiet og selvbestemmelse. Men det er kun den halve sandhed. Det handler ikke kun om geopolitik, men især om kristendommen. Om retten til at bevare en kristen kultur og den moralske ret til at beskytte og forsvare kristen identitet. Det mener i hvert fald Andrey Novikov, der er ortodoks ærkepræst i Den hellige Treenigheds kirke tæt på Moskvas Universitet. Det har han kun været i nogle få uger. Før arbejdede han som sekretær i bispedømmet i Odessa, men han blev nødt til at flygte, da Kiev-regeringen forlangte, at han skulle bryde sit tavsløfte og fortælle dem, hvad russisktalende ukrainere betroede ham under skriftemål. Det ville han ikke og valgte at tage det første fly til Moskva, da han fornemmede, at en fængsling kunne være undervejs.

Hellige Moder Rusland

Andrey Novikov fortæller om den åndelige baggrund for konflikten: ”For den russisktalende del af Ukraine er Rusland ikke bare navnet på et land, på et område, men det er et åndeligt begreb. Hellige Moder Rusland, som det kaldes blandt russisk ortodokse kristne. Der findes en helt særlig terminologi omkring dette begreb, også bare kaldet ’Rus’, som omfatter den ortodoks kristne civilisation og de dertilhørende kristne værdier.” Rus handler om åndelig enhed og fællesskab. Det omfatter en hellig akse eller alliance mellem Kiev, Minsk og Moskva. Fælles for de tre steder er, at de er forenet i den dåb, som prins Vladimir døbte Rus med i Kiev i år 988. Her blev den ortodokse kultur og civilisation grundlagt, som gennem århundrede har stået sammen om beskytte sig mod angreb udefra. Kiev er hjertet i den russiske ortodokse kultur. Den ortodokse kulturs selvforståelse er, at den har en særlig mission i verden og det er at beskytte og bevare den kristne kultur og kirke. Alt, som har truet med at ødelægge denne enhed, som havde sin storhedstid under det byzantiske rige, har man kæmpet imod, heriblandt også vestlige katolske korsfarere.

Kamp for tro og moral

Ifølge Andrey Novikov er det derfor beskyttelsen af ”det Hellige Rusland”, som er en af de væsentlige grunde til, at den russisk-talende østlige del af Ukraine kæmpede imod oprøret på Maidan-pladsen. Separatisterne mener, at hvis regeringen i Kiev, der er bakket op af de vestlige regeringer, får magten i deres områder, vil den ortodokse kristne kultur blive truet af anti-kristelige værdier som fx homoseksuelle ægteskaber, og den europæiske holdning om at Gud ikke hører hjemme hverken i lovgivning eller i det offentlige rum: – Hvis ikke borgerkrigen i Ukraine bliver standset, vil den også komme til Rusland. Vi er i fare for at miste vores moralske ret til at beskytte os selv. Kiev ønsker med USA og EU i ryggen at tvinge russerne til at opgive deres identitet og åndelige valg. For russerne er det først og fremmest et åndeligt valg, understreger Novikov.

Europas hykleri

Han har ikke meget til overs for den moral, som kommer fra Vesten: ”Hykleriet i Europa og hos dem, der kæmper for europæiske værdier, kender ingen grænser. De investerer millioner for at beskytte seksuelle minoriteter rettigheder, men de bemærker ikke den massakre, der foregår i Sydøst-Ukraine.” Andrev Novikov mener, at det østlige Ukraine er oppe imod en total udslettelse af al kristen moral – og at de anti-kristelige kræfter, der kommer fra Vesten, ønsker at skabe en ny type menneske, en person, som er baseret på et inhumant grundlag. Det er de ortodokse principper og værdier, som skaber dette fanatiske had i det vestlige Ukraine og i det hele taget overalt i Vesten, siger Novikov. Han konstaterer også, hvordan vestlige medier fremstiller Putin som en løgner, forbryder og diktator. Ikke engang da den kolde krig var på sit højeste, var retorikken så hadsk, som den er i dag.

Pussy Riots

At spændingen mellem øst og vest er åndelig og ikke kun politisk, viste allerede sagen om pige punk-gruppen Pussy Riots, der fik en dom for at lave en happening i en af Moskvas største helligdomme, mener Novikov. – Da Pussy Riots sprang ind foran ikonostasen og vanhelligede kirkerummet i Kristi Frelser Katedralen i Moskva, fik de fuld opbakning og klapsalver fra Vesten, hvorimod russerne væmmedes. Det er helt tydeligt, at Vesten ønsker at opbygge en verden, hvor der ingen respekt er for Gud og kirken, og hvor der ingen beskyttelse er for kristne. I dag handler russisk identitet om det modsatte. Om at bygge samfundet op på kristne værdier. Novikov bemærker dog, at det handler om de vestlige regeringer og ikke nødvendigvis befolkningerne. Men det er jo alligevel befolkningerne, som stemmer på disse politikere, der ønsker at ødelægge den kristne kultur: ”Når jeg rejser i Europa og kigger på kirkerne fra middelalderen og på arkitekturen fra dengang, kan jeg se, at det var kristendommen, som bar hele kulturen. Det var en mægtig kristen kultur, men de politiske ledere i dag ødelægger alt, hvad der er ægte europæisk.” Under den kolde krig var det den amerikanske præsident Reagan, som var erklæret kristen, der kæmpede på kristendommens side imod det ateistiske Sovjetstyre. Op gennem 1990’erne var russerne meget åbne overfor vestlige værdier og økonomi, men så skete der noget skelsættende i 1999. USA bombede Kosovo, hvor hovedparten af indbyggerne var ortodoks kristne serbere. Novikov fortæller: ”De gjorde det endda påskedag og skrev ”god påske” på bomberne. Dér stoppede den russiske velvilje overfor Vesten. Der viste de vestlige ledere pludselig et djævelsk ansigt og gik efter at ødelægge det ortodokse kristne værdisæt. Disse vestlige ledere ønsker at ødelægge europæisk kultur og indføre en ny sekulær ideologi.”

Putins spirituelle vej

”Putin ønsker den spirituelle vej, ikke den sekulære. Det er den helt store forskel på Rusland og Vesten i dag. Det er de vestlige regeringer, som bevidst slipper anti-kristne kræfter løs, og som kæmper for, at disse værdier skal gælde. Jeg tror ikke, den almindelige europæiske mand på gaden er klar over, hvilken åndelig kamp, der foregår,” siger han.