Norsk bestseller sætter gang i debat om Bibelen og socialismen

Kan man være socialist og samtidig finde inspiration i Bibelen? Det spørgsmål har de norske politikere Mímir Kristjánsson og Sofie Marhaug sat på dagsordenen med bogen Socialisternes guide til Bibelen, der er blevet en bestseller i Norge.

Bogen er skrevet af ægteparret Mímir Kristjánsson og Sofie Marhaug, der begge er profilerede politikere for det norske venstrefløjsparti Rødt. Her læser de Bibelen gennem et socialt og politisk perspektiv og argumenterer for, at kampen mod fattigdom, ulighed og undertrykkelse står centralt i den bibelske fortælling. Samtidig tager de afstand fra det, de opfatter som en nykonservativ kristendom, hvor spørgsmål som abort, seksualitet og kulturkamp fylder mere end omsorgen for de svage.

Bogen har fået stor opmærksomhed i Norge. Ikke mindst fordi den er skrevet af to politikere, som ikke selv bekender sig som kristne, men som alligevel insisterer på, at Bibelen rummer værdier, der fortsat har betydning for samfundsdebatten. Samtidig har den fået en overraskende positiv modtagelse i dele af kristenheden. Men den positive modtagelse har ikke fjernet de spørgsmål, som bogen rejser. For hvis Bibelen læses politisk, risikerer man så ikke også at gøre evangeliet til politik? Det spørgsmål stillede Udfordringen til Mímir Kristjánsson.

Risikoen for politisering

Mímir Kristjánsson afviser ikke, at der kan være en fare for, at Bibelen bliver brugt politisk. På spørgsmålet om han og Sofie Marhaug selv risikerer at gøre evangeliet til et politisk projekt, svarer han: ”Ja, det er altid en risiko.” Han understreger dog, at bogens ambition ikke er at gøre Jesus til socialist. ”Vi er meget tydelige i vores bog om, at vi for eksempel ikke mener, at Jesus var den første socialist. Vi har ikke noget ønske om at kolonisere Bibelen politisk.”

Ifølge Kristjánsson handler bogen snarere om at vise, at man godt kan være socialist og samtidig sætte pris på kristne værdier. ”Alt, hvad vi ønsker at sige, er, at det også er muligt at være socialist og samtidig sætte pris på kristne værdier. Bibelen kan læses på mange måder. Den er mangfoldig og ofte selvmodsigende. At læse Guds ord er derfor altid en fortolkning, og når vi fortolker den ud fra vores ståsted, er det lige så legitimt, som når Trump og JD Vance fortolker Bibelen ud fra deres.”

Tilbage til skriften

Kristjánsson er heller ikke enig i, at han og Sofie Marhaug tager afstand fra centrale dele af kristendommen. Jeg er ikke enig i, at vi tager afstand fra centrale dele af kirkens liv og tradition. Kampen mod fattigdom og forskelle har været en rød tråd i kirkens historie helt siden Jesu dage.” Samtidig siger han, at bogens projekt er at gå tilbage til selve skriften.

”Det, vi forsøger at gøre i vores bog, er at gå tilbage til skriften selv. Derfor accepterer vi ikke uden videre alt det, der er blevet kristen tradition i alle spørgsmål. Vi er kritiske over for, at kampen mod abort er blevet så altoverskyggende for en del kristne, selv om abort slet ikke er nævnt i Bibelen. Vi mener, at både kirken og måske især den politiske kristendom kunne gøre mere i kampen mod fattigdom.”

Hvis Kristjánsson en dag selv skulle blive troende, kunne han så være en del af en menighed, hvor mange havde andre politiske holdninger end hans egne? Jeg håber, svaret er ja, for jeg tror på, at ikke alt i livet skal være politik, men det kommer selvfølgelig an på, om der også var plads til kristne socialister i en sådan menighed.”

Hvorfor er bogen blevet en succes?

At Socialisternes guide til Bibelen har fået så stor opmærksomhed i Norge skyldes ifølge både Vebjørn Selbekk og Eivor Andersen Oftestad en kombination af forfatternes kendisstatus og den aktuelle interesse for kristendom. Vebjørn Selbekk, chefredaktør for den kristne avis Dagen, peger først på Mímir Kristjánssons gennemslagskraft. ”Selvom han repræsenterer et lille parti, er han en af Norges mest kendte politikere. Og han er vellidt også af sine politiske modstandere.”

Men ifølge Selbekk rammer bogen også noget i tiden. ”Der er en stigende opmærksomhed omkring kristen tro i Norge. Tabuet omkring at tale om tro er blevet stadig mindre. Mímir og Sofie bidrager til, at det bliver endnu lettere at tale om Bibelen, kirken og troen.” Professor i kristendomshistorie Eivor Andersen Oftestad er enig i, at Kristjánssons popularitet har betydning. ”Mímir Kristjánsson er en meget folkelig og populær kendis, som giver meget af sig selv, så alle hans bøger får stor opmærksomhed.”

Men hun mener også, at bogen rammer direkte ind i en aktuel kulturkamp. ”Når Kristjánsson og Marhaug skriver om kristendom ud fra et personligt og politisk perspektiv, går det direkte ind i kampen om kristendommen, som er et vigtigt tema i tiden.” Hun peger på, at Kristelig Folkeparti af mange opfattes som rykket mod højre. ”Kristjánsson og Marhaug udfordrer Kristelig Folkepartis politik med en socialistisk fortolkning af Jesu budskab. Det giver god dynamik for offentlig debat.”

Hvorfor har kristne taget så godt imod bogen?

Den måske største overraskelse i Norge har været den positive modtagelse i kristne miljøer. Selbekk, som selv har anmeldt bogen positivt, mener ikke, at forfatterne kun læser Bibelen som politik. ”Ja, de læser Bibelen politisk, men ikke kun politisk. De anerkender, at budskabet om Jesus er vigtigere end politik. Jeg tror, kristne glæder sig over, at Bibelen bliver læst og diskuteret, uanset hvad udgangspunktet er. Det er grunden til den positive modtagelse i Kristen-Norge.”

Oftestad peger på en anden forklaring. Bogen møder kristendommen med sympati frem for afstand. ”Der er ingen kritik eller sure udfald mod kristendommen, sådan som man måske er vant til fra mere sekulært hold. Man bliver nærmest begejstret af at læse den.” Selv deler hun dog ikke alle forfatternes konklusioner. ”Jeg er ikke enig i at forstå staten som Guds forlængede arm, sådan som det næsten bliver i deres fortolkning.”

En stærk eller svag kirke?

Har bogens succes noget at gøre med, at kirken står svagere i dagens Norge?

Det spørgsmål afviser Selbekk. ”Jeg opfatter ikke debatten om bogen som en kamp om, hvem der ejer kristendommen, men snarere som en understregning af, at Bibelen er for alle. Grundlæggende er det, der sker nu, et bevis på, at den kristne kirke og dens budskab er stærkere, end mange tror, selv i en ganske sekulær tid.” Oftestad ser udviklingen lidt anderledes. Hun mener, at politiske fortolkninger af kristendommen lettere får gennemslag i et samfund præget af sekularisering.

”Jeg tror også, at det er ret typisk for vores tid, som er stærkt præget af sekularisering, at politisk kristendom får gennemslag.” Hun peger samtidig på den protestantiske tradition, hvor almindelige lægfolk historisk har haft stor frihed til selv at fortolke Bibelen. ”I et protestantisk samfund, hvor tanken om det almindelige præstedømme har stået stærkt, er det lettere, at kristendommen bliver politisk.”

Samtidig vurderer hun, at bogens politiske kristendomsforståelse først og fremmest vil nå mennesker, der allerede deler forfatternes politiske grundsyn. ”Den taler først og fremmest til dem, som allerede er enige med Kristjánsson og Marhaug.”