Kristne genopbygger kirker i Mali
Den franske regering har bombet islamistiske positioner for at stoppe Jihads fremrykning i Sahel. Kristne er i gang med genopbygningen, men de får ikke støtte, skriver Åbne Døre.
I 2012 overtog bevæbnede islamiske grupper området, hvor de forbød andre religioner. Kirker og andre gudshuse blev skændet og brændt, og mange kristne flygtede til den sydlige del af landet eller til nabolandene Niger og Burkina Faso. I 2013 rykkede franske tropper ind, og herefter kunne mange vende hjem og starte genopbygningsarbejdet. Mens infrastrukturen, mausoleer og gamle monumenter får støtte fra regeringen og internationale institutioner inkl. UNESCO, får de kristne i Mali ingen hjælp.
– Vi forstår ikke, hvorfor et FN-agentur kan genopbygge mausoleer – som stadig bruges som moskeer, hvor folk går til for at bede – mens når det kommer til kirkerne, er der intet gjort – på trods af alle vores bestræbelser på at bevidstgøre regeringen og internationale organisationer, sagde Dr. Mohamed Ibrahim Yattara, formand for Malis baptistkirke til nyhedsbureauet World Watch Monitor.
Kirkerne har mistet bygninger, køretøjer og inventar til en værdi af et tocifret millionbeløb.
Bodil