“I dag starter Intifadaen” råber 10-årige palæstinensiske børn

Hadet flammer – i dag lavede 120 børn og unge optøjer i Jerusalem, efter at Israel havde ødelagt boligen til en terrorist, der havde pløjet sin bil ind i en gruppe ventende togpassagerer den 2. oktober og dræbt den 3 måneder gamle pige, Haya Ziesl Baron.

De unge demonstranter – nogle ikke mere end 9-10 år – råbte: “I dag starter intifadaen” og “Vi vil kæmpe til enden”.

Flere af børnene var maskerede. De afbrændte bildæk, blokerede indkørslen til den arabiske bydel Shuafat og kastede sten imod politiet.

– Intifadaen er begyndt, siger en 17-årig palæstinensisk dreng til avisen “Yediot Aharonot. Vi vil ikke forholde os passive til, hvad der sker i Øst-Jerusalem og i al-Aqsa moskeen. Vi vil fortsat kæmpe og støtte terror mod Israel – den eneste løsning vi har for at redde os selv.

Den frustrerede teenager gav udtryk for sin vrede mod den arabiske verden og palæstinenserne, da han sagde:
– Jeg mærker ingen støtte fra den palæstinensiske regering og den arabiske verden. Vi er skuffede og har intet andet at gøre end at protestere, blokere veje og fortælle verden.

Huset, hvor Abed a-Rahman a-Shaaludi – terroristen der stod bag bilangrebet i oktober -levede, blev ødelagt i nattens løb. Hans 16-årige søster, Nabrus , hylder det dødelige terrorangreb mod en synagoge i Jerusalem og siger:
– Det var godt Jeg håber, der bliver flere sådanne angreb, og at flere jøder bliver dræbt..Jeg er stolt over min bror og parat til at følge ham. Jeg vil give mit liv til al-Aqsa.