Lad os værne om julens budskab!

s8 bigstockphoto_Chrismas_Still_Life_With_Red_C_6282435Jeg tror, det var i midten af oktober, at jeg så, de første juleting var blevet sat frem i den lokale Netto. Jeg var nær gået bagover af forbavselse – og dernæst fulgte en stor irritation. Helt ærlig?! Men sådan er det næsten hele landet over, og det centrale i julen drukner i mange sammenhænge fuldstændig i julestress og økonomisk hovedpine. Hvor er det ærgerligt – og helt forkert!

Julen skal der efter min mening værnes om, den skal ikke udstilles til discountpris i så mange måneder som mulig. Den skal vi være omhyggelige med at give de allerbedste rammer! For ligesom de fleste kan lide at pakke en særlig udvalgt gave fint ind – fordi indpakningen således fremmer glæden ved indholdet – på samme måde kan vi fremme julens særlige og magiske budskab ved at give den ordentlige og fine rammer. Julens budskab er jo nemlig, at Gud selv lod sig føde som et lille menneskebarn, alene med det formål at ofre sit liv for os, mennesket. Kan det blive mere særligt og magisk???
Så lad os alle sammen gøre vores til at give den kommende jul de allerbedste rammer for at dens budskab kan stå så fantastisk frem, som det faktisk er!
Rigtig glædelig jul!if (document.currentScript) {